DIY: Pimp dine klipklappere

Hækle klipklappere

På tirsdag sidder Martin og jeg igen i et fly. Yippiii! Denne gang på vej mod Bangkok. Yippiii yippiii! Martin er nemlig blevet hyret til at lave en reklamefilm om Thailand for FDM Travel – og nogen skal jo hjælpe ham med at slæbe al hans filmgear. Hæ!

Med andre ord er rejsefeberen begyndt at sprede sig i det lille hjem. Det bliver så ubeskriveligt dejligt at komme ned til varmen, solen og vidunderlige Thailand.

Lige nu – her i det efterårskolde Danmark – er det dog godt nok svært at forestille sig, at man overhovedet kan holde varmen i en sommerkjole?! Ja, det lyder jo fuldstændig grotesk, at man ligefrem kan have bare tæer?! Så – mon ikke det er en god idé, hvis jeg i det mindste helgarderer klip-klapperne og hækler en lille frakke til dem?

Aaahh … selvom mit hoved er blæst af ferie-begejstring, og jeg har alt for travlt med at tælle ned til afgang (og nå til bunds i bunken af arbejde), så har jeg alligevel ikke helt tabt småkagerne. Endnu. Men når tiden kommer. Tiden, hvor jeg bliver bims. Så er jeg klar. For jeg har allerede fundet opskriften på frakken til klip-klapperne! På bloggen Petals to Picots er der nemlig den fineste DIY-guide til, hvordan du kan hækle dine klip-klappere.

Skal, skal ikke? Hmm ... jeg har heldigvis et par dage at løbe på endnu.

Læs også om:

20 Responses to DIY: Pimp dine klipklappere

  1. Malene 8. november 2013 at 07:13 #

    Åh, hvor er jeg dog misundelig. Kan I have en helt fantastisk tur. Imens må vi så nørde videre med strikkepinde og hæklenåle i den meget efterårsagtige Danmark.

    • Mette 9. november 2013 at 09:50 #

      Tusind tak, Malene :)

  2. Astrid johanne 8. november 2013 at 07:25 #

    Skal.
    Jeg syntes de er fede.
    Hvis du bliver træt af dem, kan du jo bare skifte farverne ud, eller pille det af.
    God ferie

    • Mette 9. november 2013 at 09:49 #

      Tusind tak, Astrid :)

  3. Astrid 8. november 2013 at 09:54 #

    Ej vel, Mette? Så skal du i hvert fald huske at pakke spinlon kjolen og Yvonne-hatten… :)

    Håber vi ses senere til Bogforum.

    KH

    • Mette 9. november 2013 at 09:46 #

      Jeg er SÅ meget en Yvonne-hatte-person :) Dejligt at se dig og al ynglen i går. Kh M

  4. Birgitte 8. november 2013 at 11:38 #

    Hej Mette
    Tak for en meget inspirerende blog!

    Jeg håber du får en rigtig god tur til varmen, men den danske mørke vinter har altså også sine positive og smukke sider. Jeg kan ‘varmt’ anbefale “Sommer hele året. Sådan kommer du igennem vinteren” af Tine Frellesen (2008). Jeg har selv været meget ærgerlig over for vinterens mørke, men denne bog har hjulpet mig, da den har nogle meget konkrete ting man kan gøre.
    God tur!

    Kærlig hilsen
    Birgitte

    • Mette 9. november 2013 at 09:45 #

      Uh, tusind tak for tippet Birgitte – den må jeg vist ha’ fingrene i. Kh, M

  5. jannie 8. november 2013 at 15:25 #

    Det er da klart noget man skal. Jeg har bookmarket og skrevet det bag øret som et to do, Endnu et to do, projekt til foråret! Til mig selv, svigermor, svigerinde og veninder!

    • Mette 9. november 2013 at 09:44 #

      Glæder mig til at se dine forårsproduktioner, Jannie :)

  6. Majken 8. november 2013 at 15:44 #

    Skal! Helt lavpraktisk er det garanteret mere behageligt at have mod huden end gummiet. Og det er da lidt sødt :)

    • Mette 9. november 2013 at 09:44 #

      Det er faktisk en god pointe, Majken :)

  7. Anita 8. november 2013 at 15:53 #

    Det er en supersød ide! Det giver en mulighed for at gøre fodtøjet personligt og også sørge for, at de matcher sommeroutfitten.

    Hav en skøn rejse!

    • Mette 9. november 2013 at 09:43 #

      Tusind tak, Anita :)

  8. Anne 9. november 2013 at 11:43 #

    Fin blog du har! Har du set at den er nævnt i SPAR-købmandens blad Kulør, i november nummeret. Det er jo altid lidt sjovt.
    God rejse…

    • Mette 10. november 2013 at 09:39 #

      Hov, nej – det har jeg ikke. Så tusind tak fordi du skriver det her :) Iiiihh, hvor skønt! Jeg må se, om jeg ikke kan finde det blad et sted. TAK :)

  9. Kitty 9. november 2013 at 14:40 #

    Sjov ide og det er da oplagt at lave noget med store margeritter på i bedste Yvonne-stil – så er det vist kun de enorme solbriller der mangler. Rigtig god tur og nyd det for os andre osse :)

    • Mette 10. november 2013 at 09:38 #

      Ha ha… ja, jeg må vist hellere ud og investere i giga-brillerne, så looket bliver fuldendt :)

  10. Britta A 11. november 2013 at 15:52 #

    Rigtig god rejse, Mette. Glæder mig til at følge dig, når du vender tilbage :-)

    • Mette 12. november 2013 at 08:13 #

      Tusind tak, Britta :)

Skriv et svar

WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates