Farmorfabrikkens yndlings juleklassiker af garn

Julekugler

Okey, måske er jeg ikke den rette at spørge. Men hvis nu (?) nogen prikkede mig på skulderen og spurgte mig om, hvad mit bud på en kreativ juleklassiker er – ja, så ville jeg uden at blinke svare, nærmest råbe: ARNE & CARLOS STRIKKEDE JULEKUGLER!!!

Siden de to norske strikkemænd udgav Julekugle-bogen, har jul for mig hængt sammen med rødt og hvidt uldgarn, strømpepinde og fyld. Derfor bliver jeg også helt trist, når jeg kigger på årets produktion. Jeg har strikket 2 julekugler. To! To julekugler! Aaaaaargh, det står sq skidt til med julen på Farmorfabrikken i år. Men hva’ fan’ – det ser jo heller ikke ud til at blive en hvid jul alligevel …

Hvad er din yndlings krea-juleklassiker?

Ps. Norske NRK har lagt ovenstående julekuglemønster ud lige HER. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at have strikket mindst 1 julekugle til næste år.

Læs også om:

8 Responses to Farmorfabrikkens yndlings juleklassiker af garn

  1. Kitty 20. december 2013 at 09:05 #

    Julen starter i januar, lad os lige slå det fast med syvtommersøm :-D. Så er der nemlig tid til at rase fordi det ikke vil, tid til at lave om og pille op, tid til at lave den million ting der popper op og som man absolut ikke kan leve uden og tid til.. osv. :D Det værste er at det kan være ret svært at skaffe nogle af tingene på “underlige” tider, men så må de jo skaffe sagerne hjem.

    Klassikeren her er flettede julehjerter i glanspapir. Go’e gammeldags farver. Helst så svære og indviklede som muligt. Med løvefødder, gesvejsninger og udskæringer på både buer og hanke, så det næsten kræver den store kædestrammereksamen at få skidtet til at hænge sammen, så det stadig er genkendeligt og ikke ligner noget katten har slæbt baglæns ind i en seriøs snestorm. Det er sådan en slags had-kærlighedsforhold der kører der, men undvære? Niks! :-D

    Rigtig glædelig jul til alle
    <3 Kitty

    • Mette 26. december 2013 at 11:45 #

      Hi hi hi… jeg kan rigtig godt li’ din jule-januar-agenda :) Den må jeg vist adoptere, så jeg kan nå bare en brøkdel af alle de ting, jeg gerne vil lave. Og sejt med de udfordrende hulehjerter – de er også virkelig smukke! Nostalgi på højeste plan :) Glædelig julehjerte-fletter jul til dig, Kitty. Kh, M

  2. Anja 20. december 2013 at 14:33 #

    Min yndlingsjulekreating er nok mine strikkede julehjerter. Dem har jeg efterhånden lavet rigtig mange af, og hvert år finder jeg på nye udtryk. I år har der således sneget sig en perle ind i enten “kobber” eller træ, som jeg trækker på snoren, som hjertet hænger i.
    Jeg elsker at lave dem i plys- og effektgarn, men i år prøvede jeg også i uld og fik igen et nyt udtryk.
    I år er i øvrigt første gang, at jeg har strikket A & C’s julekugler, og således har jeg nu snust til at strikke med to farver. Resultatet er ikke det smukkeste, men mon ikke det bliver bedre, når jeg mestrer teknikken bedre?

    Glædelig jul herfra <3

  3. Astrid/Die HausFrau 20. december 2013 at 20:07 #

    Kunne man tænke sig en kombination af ideen fra dette indlæg og ideen fra dit forrige indlæg? En adventskrans lavet Arne & Carlos’ strikkede julekugler!!!
    Man kunne putte flamingokugler i dem og sætte lyseholdere på spyd ned i! Det burde kunne nås inden julen 2014. :)

    • Mette 26. december 2013 at 11:35 #

      HA HA HA… Du er jo genial, Astrid :-)))) Det er SÅ meget på ønske-to-do-listen næste jul! Kh, M

  4. Ingrid 22. december 2013 at 20:17 #

    Åh, altså, jeg er heller ikke kommet rigtig i gang i år. Men jeg har så til gengæld købt bunker af det fineste julepynt…kæmpestore filtede snemænd, store strikkede får, håndmalede julekugler, og alt muligt andet julegejl. Der er nemlig uanede mængder af smukt håndlavet julepynt her i Nepal:-) Og så savner jeg lidt mindre dejlige Kbh her i december. Min store juleide i år var ellers at flette julehjerter af det fine håndlavede papir, som man kan få herude. Papiret er købt, og…ja, så er jeg ikke kommet længere. Måske næste år:-) og hvor ser det ud til, at I havde en dejlig ferie – skønt:-) Kh. Ingrid (ps. jeg prøver kræfter med at blogge. Er ikke kommet så langt endnu, men kig forbi, hvis du har lyst:-))

    • Mette 26. december 2013 at 11:32 #

      Nepalsk julepynt lyder helt fortryllende :) Og hvor er det nogle smukke billeder, du har taget af eventyret, som jeg glæder mig til at følge lidt med i din blog. Sender dig og familien de varmeste danske julehilsner! Kh, M

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates