DIY: Det fineste (lege)tøj

Nederdel opskrift

Nederdel med legehus

Nederdel DIY

En forårsdag sidste år mødtes jeg med en veninde og hendes lille søn på en café i København. Vi nuppede en hurtig kop kaffe og så skulle vi alle videre … Men lige inden vi sagde farvel, blev den lille fyr simpelthen så ked af det. Det samme blev min veninde – for hun havde glemt at tage hans yndlings bamse med.

Jeg ville sådan ønske, at jeg lige kunne hive noget op af tasken, som kunne fange hans interesse. Noget, som han kunne lege med. Min ærgelse blev hængende i mine tanker og blev katalysator for en idé. Jeg ville strikke en lille trøje og derefter sy en filtet bil på maven. Bilens vindue skulle fungere som en lille lomme og i den skulle der sidde en bamse, som man kunne tage op og lege med. En form for mobil legetøj hæftet på trøjen.

Som jeg gik og gumlede lidt på idéen, kom jeg pludselig i tanke om, at jeg vist nok havde set en lignende trøje ét eller andet sted? Men jeg kunne simpelthen ikke komme i tanke om hvor? Og det kan jeg stadig ikke …

Idéen om at lave en trøje med indbygget legetøj blev dog hængende. Den glemte jeg ikke. Men som med så mange andre idéer, der dagligt popper op og plaffer mig ned, har jeg desværre langt fra nok timer i døgnet til at gribe dem alle.

I dag faldt jeg så over en opskrift på den kæreste nederdel, som Jessica – der har den fantastisk inspirerende kreablog “Happy together” – har syet. Og som du kan se på billederne her, har hun lavet en lomme på nederdelen, der fungerer som et lille legehus med plads til to små trædukker. Nuij, jeg synes, det er kært!

Jeg ved dog ikke, hvor praktisk, det er? Med andre ord så har jeg en snært af en fornemmelse af, at de to små trædukker hurtigt kan blive væk … Men, men, men – ser vi nu væk fra, hvad der er realistisk og i stedet forholder os til tanken bag, så er jeg helt vild med nederdelen!

Du kan finde Jessicas opskrift på nederdelen lige HER.

Læs også om:

18 Responses to DIY: Det fineste (lege)tøj

  1. maj 22. januar 2014 at 12:58 #

    Hvor er den dog fin!
    Super idé.

    Jeg tænker, at et par små filt-dukker ville sidde bedre fast, og i øvrigt vil være rarere at gå rundt med i lommen :-).

    • Mette 24. januar 2014 at 08:52 #

      Det har du ret i, Maj – det var præcis noget a la det samme, jeg gik og gumlede på :)

  2. HanneM 22. januar 2014 at 13:53 #

    Hej
    Hvor er det en fin nederdel – og skønne billeder.

    Jeg har i øvrigt set at Sisse fra Nørkleriet i Vanløse også har prøvet at lave tøj med indbygget legetøj. F.eks. denne kjole: http://www.noerkleriet-garn.dk/16304185?i=61358876

    • Mette 24. januar 2014 at 08:52 #

      TUSIND TAK for linket, Hanne – hold nu op, hvor er den sød!!! Jeg må virkelig også snart forbi Nørkleriet – jeg har hørt så meget godt om den butik :)

  3. Britta A 22. januar 2014 at 15:04 #

    Den nederdel er bestemt sød! En god ide med trøjen, som du nævner :-)

    • Mette 24. januar 2014 at 08:50 #

      Ja, ik – jeg synes simpelthen den er så fin :)

  4. Kitty 22. januar 2014 at 17:27 #

    Super ide. Første tanke var: hvad hvis de falder ud? Så er der dømt gråd igen fordi hvor faldt de? Næste tanke: i gamle dage var der snor i vanterne så man ikke tabte dem. Måske kunne den modificeres til noget anvendeligt. En lillebitte øsken i bunden af træfigurerne ville måske ikke genere så meget. Blot.. tanker :)

    • Mette 24. januar 2014 at 08:50 #

      Gode tanker og ideer, tak Kitty :) Min idé var at sy velcro på bagsiden af bamsen. Men ja, den kan stadig blive væk :-(

  5. Lise 22. januar 2014 at 17:38 #

    Så kær – der hjemme;-)
    Det var være genstand for andre børns opmærksomhed i en grad der ikke altid er sjovt.

    • Mette 24. januar 2014 at 08:49 #

      Det kan du have ret i :)

  6. Astrid 22. januar 2014 at 19:23 #

    Anton har en tshirt med en ørn på. Da vi købte den, dinglede der en mus fra ørnens næb. Det varede ti minutter og så havde knægten revet musen af. Og et hul i tshirten.

    Så anvendeligheden afhænger nok også af barnet.

    • Mette 24. januar 2014 at 08:45 #

      Anton er bumstærk :)

  7. Karen Elisabeth 22. januar 2014 at 20:53 #

    Den er godt nok noget så skøn – men dukkerne ville helt sikkert blive væk hvis det var min datters

    • Mette 24. januar 2014 at 08:44 #

      Hi hi … ja, det er også det, jeg frygter :)

  8. Ingrid 25. januar 2014 at 18:28 #

    Så yndig! Her i Nepal har jeg købt en filtet taske til Alma, hvor der sidder tre små lommer udenpå, hvor der lige kan sidde tre små filtdyr. Rigtig sød og hun elsker den…men Gud fader, hvor bruger vi meget tid på at lede efter de forb…… filtdyr, som hele tiden bliver væk;-) kh Ingrid

    • Mette 26. januar 2014 at 09:54 #

      He he… Jeg har selv tænkt, om det kunne hjælpe, hvis man syede velcro på bagsiden? Måske er du op for at være testperson på den front? ;-) Kh, M

  9. Charlotte 6. februar 2014 at 14:33 #

    Hej Mette
    Det er en fantastisk idé med “gemt legetøj”.
    Da jeg var barn, syede min mor et forklæde til mig (sådan et rigtig piget et) med et lille hus på “nederdelen”. I huset sad der så en lille filt dukke som man kunne lege med. Der var et stykke velkro på bagsiden så hun blev i lommen.
    Jeg mindes ikke at der var problemer med at dukken blev væk…måske fordi det var et forklæde som ikke blev brugt hver dag….Ellers kan man evt. lige sy et par stykker når man er i gang, så der er i tilfælde af…. =)
    Jeg mindes stadig det forklæde som være noget at det aller bedste!
    Kh Charlotte

    • Mette 9. februar 2014 at 09:16 #

      Årh, hvor fint, Charlotte – og sej mor, du har! Det er faktisk en ret god idé med ekstra-dukker på lager, tusind tak :) Kh, M

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates