DIY: Hæklet barnevognskæde med farverige små vimpler

Barnevognskæde

Hæklet barnevognskæde

Hækleopskrift vimpler

Hækleopskrift barnevognskæde

Hækleopskrift vimpler

Hækleopskrift flagranke

Hvis du har fulgt med her på Farmorfabrikken et stykke tid, så ved du, at jeg har en svaghed for to ting: Arne & Carlos’ julekugler og barnevognskæder.

Nogle mennesker får en instinktiv trang til at dufte til blomster, som de går forbi (fx mig). Andre mennesker kan fysisk ikke holde sig tilbage og bliver bare nødt til at klappe den hund, de møder på deres vej (fx mig). Og så er der mennesker, der får kriblen i fingrene, når de tænker på julekugler og barnevognkæder.

Mig.

Nu er der jo et par måneder til jul, så jeg har i stedet kastet min kærlighed over en idé til en barnevognskæde, som jeg længe har haft. At hækle små vimpler. Jeg har syslet med opskriften i lidt over en uge. Den er ellers temmelig simpel, da det trods alt er begrænset, hvor mange måder, du kan hækle en vimpel på.

Men jeg vil mene, at der er to forskellige måder og der faktisk er en forskel (læs her). Jeg har valgt den ene måde. Og den har jeg baseret en hækleopskrift på, som du kan fingrene i, hvis du læser videre lige her …

Materiale skal du bruge:

Bomuldsgarn, fx Hjertegarn Cotton nr. 8
Hæklenål 3
Krokodilleklips

Hæklemasker du skal kende:

lm = luftmasker
fm = fastmasker
m sm = masker hækles sammen
km = kædemaske
vm = vendemaske (det samme som en lm)

Opskrift:

Vimpelstørrelse = ca. 4,5 x 4,5 cm

Vimpler:
Begynd: Slå 15 lm op (hvoraf 15. lm er 1 vm)

1. række: (stik ned i 2. maske fra nålen) 14 fm, 1 vm
2. række: spring 1 maske over, 11 fm, 2 m sm, 1 vm
3. række: spring 1 maske over, 10 fm, 2 m sm, 1 vm
4. række: spring 1 maske over, 9 fm, 2 m sm, 1 vm
5. række: spring 1 m over, 8 fm, 2 m sm, 1vm
6. række: spring 1 m over, 7 fm, 2 m sm, 1vm
7. række: spring 1 m over, 6 fm, 2 m sm, 1vm
8. række: spring 1 m over, 5 fm, 2 m sm, 1vm
9. række: spring 1 m over, 4 fm, 2 m sm, 1vm
10. række: spring 1 m over, 3 fm, 2 m sm, 1vm
11. række: spring 1 m over, 2 fm, 2 m sm, 1vm
12. række: spring 1 m over, 1 fm, 2 m sm, 1vm
13. række: 2 m sm, 1vm
14. række: 1 km, luk af

Hækl i alt 6 vimpler.

Kæde:

Lav 100 luftmasker. Nu skal første vimpel hækles på. Det gør du ved at stikke hæklenålen ned i det første maskehul på vimplens bredeste del og lave en fastmaske. Du skal hækle 14 fastmasker på selve vimplen. Derefter hækler du 3 luftmasker (= afstanden mellem de enkelte vimpler) og hækler igen 14 fastmasker på næste vimpel. Forsæt således til alle 6 vimpler er hæklet på. Hækl 101 luftmasker, vend, og hækl kædemasker hele vejen tilbage igen. Luk af og hæft ender.

Bind en krokodilleklips fast i hver ende af kæden, så den passer til barnevognens bredde.

Læs også om:

35 Responses to DIY: Hæklet barnevognskæde med farverige små vimpler

  1. Heidi 30. januar 2014 at 19:27 #

    Jeg er helt vild med den barnevognssnor! Jeg venter bare på en anledning til at få brug for sådan én. Ny lejlighed, nyt barn, nye barselsgaver – you name it. Den er skøn.

    • Mette 1. februar 2014 at 08:28 #

      Et nyheds-hækleri, hi hi :)

  2. Astrid/Die HausFrau 30. januar 2014 at 20:21 #

    Det er et skønt projekt til næste gang jeg skal flyve eller køre i bil i lang tid! Tak for det. :)

    • Mette 1. februar 2014 at 08:27 #

      Årh, kan du godt hækle, når du kører i bil? Jeg har prøvet, jeg bliver desværre køresyg. Ellers oplagt at slå tiden ihjel med garn i hænderne :)

      • Astrid/Die HausFrau 3. februar 2014 at 14:39 #

        Altså – det er bedst med motorvejskørsel. For mange stop og temposkift er ikke rart, men ellers jo! Det er super fedt at kunne!

        • Mette 3. februar 2014 at 18:39 #

          Aaaahhh … jeg kører vist for lidt på motorvej ;-)

  3. Stine 30. januar 2014 at 20:59 #

    Såååå fin en kæde. Er ikke den store hækler (har kun et enkelt projekt bag mig), men jeg vil gerne prøve denne af. Forstår dog ikke helt det med kæden. Når man har lavet de 100 lm – hvor langt går man så ind, før man hækler vimplerne på? Eller hvordan? Jeg forstår det vist ikke helt.

    • Mette 1. februar 2014 at 08:26 #

      Hej Stine :) Efter du har hæklet de første 100 lm, skal du begynde at hækle den første vimpel på. Det gør du ved lige bagefter du har hæklet lm nr. 100 og stadig har den lange kæde af lm hængende, så stikker du hæklenålen ned i hjørnet på en vimpel. Giver det mening? :) KH, M

  4. ulla 1. februar 2014 at 17:56 #

    har lige fundet dig…. og hvilket herligt fund! glæder mig til at følge dig:-)

    • Mette 2. februar 2014 at 08:26 #

      Tusind tak, Ulla – og velkommen til :)

  5. Lene Spliid 1. februar 2014 at 22:16 #

    Den er så sød! Har allerede produceret vimplerne, så nu er det kædens tur! Men ca. hvor lang er den?

    • Mette 2. februar 2014 at 08:26 #

      ca. 1 meter :)

  6. Lene Spliid 2. februar 2014 at 09:59 #

    Tak Mette! Jeg hækler den som pynt til min søns værelse! Han har lige fået legehjørne på eget værelse, så jeg synes det skal gøres lidt hyggeligt og farverigt!

    • Mette 3. februar 2014 at 18:51 #

      Rigtig god idé, Lene :) Jeg sidder selv lige nu og hækler på én af tykkere bomuld til præcis samme formål. Dog til en lille pige :)

      • Lene Spliid 4. februar 2014 at 21:02 #

        Nu sysler jeg med at få hæklet nogle små flade biler – i rød, orange, gul og lilla – som skal sættes på snor og også pyntet på værelset… Har dog ikke helt knækket koden endnu… ;)

        • Mette 5. februar 2014 at 16:19 #

          Årh, det lyder virkelig fint :) Rigtig god hæklelyst!

  7. Stine 11. februar 2014 at 08:10 #

    Tak. Det gav god mening med kæden ;-)
    Har lavet et par kæder nu. Mine vimpler bliver dog meget mere spidse end dine. Måske jeg afslutter dem forkert? Hvordan kan man lave en kædemaske som sidste maske? Får du ikke en tråd, som hænger ned, eller? Hihi.. Sikke en nybegynder, du har fået dig her.

    • Mette 16. februar 2014 at 10:36 #

      SEJT, Stine :) Jeg ‘runder’ min ender lidt netop med kædemasken (se hvordan du laver en kædemaske her: http://www.garnstudio.com/lang/dk/skole/hekle_kjedemaske.php)
      Og jeps, jeg får en snor, der hænger til sidst. Du skal hæfte den. Det gør du ved at sy den ind i arbejdet :)

  8. Vejen til Birkin/Annette 19. marts 2014 at 10:31 #

    Ok, det lyder måske overdrevet, men det er den flotteste hæklet barnevogns snor jeg har set.. Bare jeg kunne hækle..

    /Annette

    • Mette 23. marts 2014 at 10:51 #

      Tusind tak, Annette – sikke en dejlig besked :-D Ha’ en skøn søndag! Kh M

  9. Line Poulsen 2. juni 2014 at 22:07 #

    Hej Mette. Det er sådan en fin barnevognskæde! Jeg har allerede lavet en til min egen lille søn, og jeg vil nu i gang med en til min gravide veninde. Har du et godt fif til, hvordan jeg undgår, at vimplerne “krøller” sig sammen? Lægger du dem i pres bagefter, eller hækler jeg dem måske for stramt…? God aften og tak for en skøn blog!

    • Mette 11. juni 2014 at 20:31 #

      Jeps, lige præcis – jeg presser dem med et fugtigt viskestykke og et let tryk med et varmt strygejern :)

  10. Christina Kvist 11. september 2014 at 08:56 #

    Ejiii, vimpler med opskrift til<3 Fantastisk:) Havde et lille "postkort" med opskrift fra Søsterne Grene…men fattede ikke et dyt:D Den her ser ud til at være skåret ud i pap,- altså liiige mig!!! Taaak! :)

  11. Mia 13. september 2014 at 22:56 #

    Hej Mette,
    Jeg kan ikke rigtig få det til at passe med masker osv, når der skal hækles to fm sammen? Når jeg gør det sådan ender jeg med at springe flere trin over? Aner ikke hvad jeg gør forkert. Jeg er godt nok nybegynder, men det er da lykkedes mig at hækle flere ting efterhånden :)

    • Katrine 29. september 2014 at 21:33 #

      Har præcis samme problem… Håber du ser spørgsmålet og kan svare:-) mvh

      • .... 29. december 2014 at 15:35 #

        Det samme her :S

      • Sara 31. december 2014 at 14:35 #

        Det samme har jer… Hvis man både springer en maske over i starten af rækken og tager en ind i slutningen må da der blive to mindre mellem indtagningerne og ikke kun en?
        Skal der kun tages ind i den ene side?

    • Louise 22. februar 2015 at 14:02 #

      Har også hæklet den om flere gange nu med samme resultat.

  12. .... 29. december 2014 at 15:35 #

    Det samme her :S

  13. camilla madsen 26. februar 2015 at 10:21 #

    TAK for en virkelig inspirerende side.

    Jeg har skrevet om og linket til dig i dette indlæg, hvor jeg viser min version af din barnevognskæde
    https://nomaderne.wordpress.com/2015/02/26/med-en-lille-ny-pa-vej/ :)
    Ha’ en rigtig god dag!

    Kh. Camilla

  14. Tine Paulsen 3. april 2015 at 11:37 #

    Jeg starter i spidsen og tager ud i stedet for ind. Jeg synes kante. Bliver pænere på den måde

  15. Kristina Nedergaard 21. juni 2015 at 23:18 #

    Tak for en super god og inspirendende blog ?

    En lille idé: Jeg har brugt opskriften til inspiration til en navnevimpel til sengen. Har slået 25 masker (inkl. vendemaske) op, for at få vimplerne lidt større. Jeg har sluttet af med fastmasker rundt i kanten og et enkelt bogstav på hver vimpel med guldtråd.

  16. Kristina Nedergaard 21. juni 2015 at 23:20 #

    Tak for en super god og inspirendende blog.

    En lille idé: Jeg har brugt opskriften til inspiration til en navnevimpel til sengen. Har slået 25 masker (inkl. vendemaske) op, for at få vimplerne lidt større. Jeg har sluttet af med fastmasker rundt i kanten og et enkelt bogstav på hver vimpel med guldtråd.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Med en lille ny på vej | Nomad [n] - 26. februar 2015

    […] er hæklet på nål 3 af almindelig 8/4 bomuld fra stof og stil. Opskriften finder du her! Til det skal man kende at lave luftmasker, fastmasker, indtagninger og kædemasker. Det er ikke […]

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates