DIY: Hækl verdens nemmeste barnevognskæde

Hæklet barnevognskæde

Barnevognskæde opskrift

Hæklet bold opskrift

Hækleopskrift barnevognskæde

Det her er det synlige resultat på en overspringshandling. Jeg er nemlig blandt Danmarks elite, hvad angår overspringshandlinger. Ikke at overspringshandlinger er nogen dårlig ting. For i dette tilfælde har jeg kreeret mig en ny hækleopskrift på, hvad jeg vil påstå er verdens nemmeste DIY på en barnevognskæde.

Til gengæld er jeg ikke kommet projekt “strik-en-cardigan-til-mig-selv” et eneste skridt nærmere. Det er dét, jeg hele tiden springer over. Men lad nu det ligge … Her kommer opskriften på den barnevognskæden med små hæklede kugler:

Materiale skal du bruge:

Bomuld- eller uldgarn
Hæklenål
Fyld
Krokodilleklips
Evt. klokke/rasledåse

(Til kuglerne på billedet har jeg brugt Tante Grøns uldgarn Firkløver og hæklenål 4)

Hæklemasker du skal kende:

lm = luftmasker
fm = fastmasker
fm sm = to fastmasker hækles sammen
km = kædemasker

Opskrift:

Kugler:
1.omg: Slå 2 lm op
2.omg: Hækl 6 fm i 1. lm.
3.omg: 2 fm i hver fm (=12 fm)
4.omg: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag fra *-* (=18 fm)
5.omg: *2 fm, 2 fm i næste fm *, gentag fra *-* (= 24 fm)
6.-9. omg:  1 fm i hver fm (=24 fm)
10.omg: *2 fm, 2 fm sm*, gentag fra *-* (=18 fm)
11.omg: *1 fm, 2 fm sm*, gentag fra *-* (= 12 fm)
Fyld kuglen med vat
12.omg: hækl to fm sammen i alt 6 gange (=6 fm)
Klip tråden – så du har nok til også at hækle snoren, som kuglen skal hænge i – og sy hullet sammen.
Brug resten af garnet til at hækle en kæde af luftmasker, som kuglen skal hænge i.

Kæde:
Hækl ca. 150 luftmasker (alt efter målet på din barnevogn), vend og hækl tilbage med kædemasker. Luk af

Montering:
Sy kuglerne på kæden. Prøv evt. at eksperimenter med forskellige længder.
Bind kæden på krokodilleklips

Læs også om:

28 Responses to DIY: Hækl verdens nemmeste barnevognskæde

  1. Astrid 7. marts 2014 at 12:56 #

    I fht dit trøjeprojekt, kender du så Susie Haumanns bog Grey Days? Synes, det er nogle fine trøjer og ret enkle.

    • Mette 9. marts 2014 at 08:27 #

      Jaaaa – den har godt luret i (samt flere af hendes hæfter). Hun laver virkelig smukke opskrifter!!

  2. Britta A 7. marts 2014 at 13:39 #

    Rigtig fin, Mette! Og trøjen lever jo i dine tanker, så lige pludselig skal der nok blive tid til den :-) Go’ week end !

    • Mette 9. marts 2014 at 08:27 #

      Jeg håber, du har ret, Britta :)

      • Britta A 10. marts 2014 at 17:40 #

        Du ved… Der er jo et gammelt ordsprog: alting kommer til den, der har tid til at vente… Eller noget lign. Øh, irriterende, ik’. Jeg ved jo godt at døgnet burde ha’ flere timer :-)

        • Mette 11. marts 2014 at 18:35 #

          Hi hi… du har helt ret, Britta :)

  3. Bitten 14. marts 2014 at 20:27 #

    Tak så meget for diy på denne barnevognskæde :). Er i gang i skrivende stund. Men: jeg må være tungnem, for jeg kan ikke få 18 fm til kun at blive til 24 fm fra 4. til 5. række?
    Øv, hvor er jeg irriteret på mig selv….
    Vh. Bitten

    • Bitten 14. marts 2014 at 21:06 #

      Åh, er gennemskuet nu :)

  4. Line 18. april 2014 at 16:07 #

    sælger du også barnevognskæderne:0)

    • Mette 18. april 2014 at 16:32 #

      Du må gerne købe den, som du kan se her på billedet :)
      100 kr,- ekskl. porto

      • Bodil 24. august 2014 at 20:08 #

        Hej Mette.

        Vil du stadig sælge den flotte barnevognskæde?
        Venlig hilsen Bodil

  5. Line 21. april 2014 at 21:25 #

    Ihh tusind tak, den er super flot, men venter en dreng. Så var lidt på udkig efter noget i “drengefarver”:0)

    • Mette 23. april 2014 at 19:54 #

      Aaaaahhh … ja, denne er nok ikke helt egnet ;-)

  6. Stephanie 29. april 2014 at 19:29 #

    Nå man skal afslutte kuglen og har 6 m hvordan “syr” du dem sammen? Jeg synes hullet er ret stort og den bliver deform hvis jeg skal trække den sammen nu ? Hilsen stephanie

    • Mette 6. maj 2014 at 14:02 #

      Hej Stephanie – jeg klipper tråden, sætter den på en nål og trækker den gennem de 6 masker og snører til, så at sige :-)

  7. Anne 10. maj 2014 at 10:19 #

    Hej!

    Tak for de mange fine opskrifter her på siden! Jeg er lidt ny ud i hækling, så denne nemme barnevognkæde er et fint begynderprojekt. Men jeg mangler lidt hjælp til, hvordan man syr boldene fast på kæden. Der er jo ikke rigtig nogen steder at “gemme” enderne…?

    Venlig hilsen Anne

    • Mette 11. maj 2014 at 13:50 #

      Hej Anne :) Du syr boldene fast på kæden og ‘gemmer’ enderne ved at trække garnet/ri garnet ind i kæden. Jeg håber, at det giver mening? Kh, M

  8. Josefine Bjørn Knudsen 23. maj 2014 at 22:29 #

    Hvor er den bare fin!!
    Hvis du vil skal du være mere end velkommen til at besøge min blog :)
    http://www.minkreativeverden.dk

  9. Mia 2. juli 2014 at 00:36 #

    Hej Mette,
    Jeg er total nybegynder og kan ikke helt gennemskue hvordan man går fra 18 til 24 fm? Kan du mon forklare det trin lidt mere…?

  10. Louise 2. august 2014 at 15:55 #

    Tak for denne fantastiske diy! Har lige hæklet min første kugle (efter et par forsøg), det første jeg har hæklet nogensinde!! Prøver at lære mig selv det

  11. mette 23. september 2014 at 22:23 #

    Fantastisk farvesammensætning :-) Kan du huske hvad farverne kaldes?

  12. Penny 19. oktober 2014 at 14:28 #

    Hej :)

    Hvor lang skal en barnevognskæde ca. være?
    Jeg ejer nemlig hverken barn eller barnevogn og ville så gerne lave en flot kæde til min gravide veninde :)

  13. Bettina 25. februar 2015 at 11:20 #

    Hvordan hækler du luftmaskerne, så kæden, bolden hænger i, bliver fin? Altså efter du har syet den sammen! Kan ikke helt greje hvordan jeg får startet :)

  14. Sarah 3. juli 2015 at 20:03 #

    Hej!
    Er så vild med den barnevognskæde, jeg vil gerne lave en lignende(nemlig ikke til barnevogn), men jeg kan ikke helt vurdere hvordan kuglerne hænger på snoren?

    Hilsen Sarah

  15. Maja 15. august 2015 at 21:29 #

    Hej Mette

    Tak for dine gode hækleopskrifter! Jeg har netop kastet mig ud i hækling og synes det er så sjovt. Din side har været en stor hjælp undervejs.
    Jeg står nu og vil videre til næste projekt – en barnevognskæde til min veninde.
    Jeg har forsøgt at lave kuglerne og alt går godt indtil jeg skal begynde at indtage maskerne. Kuglen bliver hel og maskeantallet passer, men de fine lige linjer i kuglen ophører ved “indtagningsrunderne” og kuglen bliver ujævn eller rodet at se på i den ende. Ved du hvad jeg gør galt?

    Jeg håber, at det giver mening. Jeg ville gerne have taget er billede af dem, hvis jeg kunne have vedhæftet dem her.
    Jeg håber, at du kan hjælpe mig. Og igen tak for en rigtig god side.

    Vh Maja

  16. Camille 17. september 2015 at 18:32 #

    Jeg forstår heller ikke helt hvordan dælen du går fra 18 til 24 masker??? :-D Og der hvor jeg tar ind bliver også lidt af en rodebutik som Maja skriver, jeg vil også gerne ha opklaret mysteriet hvis du har tid til det :-D

    Taaaak

  17. Sarah 3. januar 2016 at 15:13 #

    Den er så fin og flot, og bliver mit første hækleprojekt til min lille nye niece.
    Jeg ville blot høre, hvad farverne hedder, som du har brugt? :-)

  18. Pernille 18. januar 2016 at 12:55 #

    Hej Mette.

    Tak for en masse kreative idéer og opskrifter på din blog :)

    Hvor finder du så små klokker, som passer i boldene til denne barnevognskæde? Dem jeg har fundet i så lille en størrelse er fra Søstrene Grenes, men giver næsten ingen lyd fra sig :-/

    Mvh Pernille

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates