De bedste strikkegadgets

Strikkeredskaber

Er du blandt dem, der nægter at gå ned på udstyr (blot for at låne et slogan fra en nørdet elektronik-reklame), så kender du sikkert allerede til alverdens gadgets, gear og redskaber. Jeg er dog blandt dem, som stadig overraskes over, hvor meget strikke- og hækleudstyr, der findes …

For et stykke tid siden gav min svigermor mig et katalog fra strikke- og hækle-webshoppen Knittingroom.dk. Og her fandt jeg alt fra mohairbørster (eh?!) og fnugfjernemaskiner (ok, det er sq da smart!) til et strikke-fingerbøl (total Ole-opfinder-agtigt!) og en holder til garnnøglerne (tupperware møder IKEA). Og så var der naturligvis også (citat:) “Strikkemaskinen, som du ikke kan undvære” (men jeg anede jo ikke, at sådan én fandtes?!).

Men nogle gange skal der bare en ny gadget-dims til, så bliver nogle ting lige pludselig meget sjovere og bedre. F.eks var Vibeke fra PurePope  så sød at gøre mig opmærksom på ‘strikkefasthedsrammen‘ for et stykke tid siden, da hun havde læst mit indlæg om strikkefasthed. Den gør det faktisk en hel del nemmere at måle (den forbandede!!!) strikkefasthed.

Derudover er jeg svært afhængig af den norske app Strikke. Især er jeg ret så begejstret for funktionen ‘verktøy’, der indeholder en omgangstæller. Det er så nemt lige at trykke på telefonens skærm hver gang jeg har strikket en ny række.

Men jeg ved, at der må findes mange, mange flere fede gadgets derude. Har du den store pakke af udstyr og hvad er du særligt glad for? 

Læs også om:

19 Responses to De bedste strikkegadgets

  1. Anne 27. april 2014 at 11:36 #

    Jeg har lige købt et krydsnøgleapparat og en garnvinde, og det glæder jeg mig til at bruge! Man skal ALDRIG gå ned på udstyr:)

    • Helle 27. april 2014 at 15:37 #

      Lige mine ord, ved slet ikke hvordan jeg har ku leve uden !
      Jeg fik fat i et sæt fra en enkemand, han var glad for at komme af med dem og jeg var glad, også for prisen !!

    • Mette 27. april 2014 at 17:37 #

      SEJT, Anne! Det lyder ret så tjekket :)

  2. Mona 27. april 2014 at 12:17 #

    Jeg sværger til mit “knit kit” – strikkerens schweizerkniv. Jeg købte den i sin tid, fordi den havde omgangstæller, hvor man blot skulle klikke på en knap (ligesom med en smartphone, bare manuelt), og jeg gav egentlig ikke så meget for, at der så også hørte en saks, et målebånd, garn-nåle og andre detaljer med. Men: når man altid er på farten (med strikketøj) og har det med bare at kyle alting ned i en stor taske med alt ens andet rod, så kan det meget hurtigt blive meget besværligt at være strikker.

    Derfor er det så fedt med knit-kittet – at man får det hele med og at det er overskueligt. Og at man også kan tælle omgange selv om ens telefon løber tør for batteri. Her er link til en dansk forhandler: http://www.fandango-shop.dk/shop/the-knit-kit-4433p.html

    • Mette 27. april 2014 at 17:38 #

      FEDT, tak for tippet, Mona :) Den må vist lige tjekkes ud …

  3. Mie 27. april 2014 at 12:31 #

    Følger lige med og ser, hvad jeg ikke ved, jeg mangler :-)) Jeg bruger flittigt de to apps Knit Evenly, som kan regne ud hvordan jeg tager ud og ind jævnt fordelt – og ButtonWizard – som regner ud hvor knaphullerne skal placeres :-)

    • Mette 27. april 2014 at 17:36 #

      UH – de app’s lyder gode! TAK for tippet :)

  4. Mette 27. april 2014 at 20:47 #

    Har lige købt et Knitpro deluxe rundpinde sæt – det er bare mega lækkert. Bare lidt synd at etuiet der fulgte med er af plastic og lugter af badebold, det tager lige toppen af lækkerheden.

    • Mette 28. april 2014 at 08:37 #

      Åh, det sæt drømmer jeg også om – og måske badebolde-lugten også får en til at drømme om strand, sol og ferie ;-)

  5. Anne Kamp 27. april 2014 at 22:24 #

    Jeg bruger en app, der hedder Strikke- og Hækleven. Den har de sædvanlige funktioner, som omgangstæller og lign. Men en rigtig sjov funktion er, at man kan tage tid på, hvor lang tid, man bruger på et projekt. Som et eksempel kan jeg fortælle, at jeg har brugt 32 timer og 5 minutter på at strikke Høstjakken fra Pickles…

    • Mette 28. april 2014 at 08:35 #

      Tak for tippet – den må jeg vist lige tjekke ud. Det lyder ret så sjovt, at man kan tage tid på, hvor lang tid man er om projekterne :)

  6. Lena 27. april 2014 at 23:04 #

    Omgangstæller til at have på fingeren, (ligesom en meget grim fingerring), er et stort hit hér! Den kostede ingenting og jeg faldt tilfældigt over den i en garnbutik. Jeg anede ikke at den slags fandtes, så jeg har, jeg ved ikke hvor mange løse sedler og sider i notesbøger fyldt med håndskrevne streger fra tiden før min omgangstæller! Derudover har jeg købt en pindemåler, som jeg også er ret glad for. Hvis jeg nu havde været sådan én, der havde styr på tingene, ville jeg måske stadig have de poser, som rundpinde ligger i, når man køber dem, hvor størrelsen står på, men sådan én er jeg ikke, og så er en pindemåler guld værd!

    • Mette 28. april 2014 at 08:38 #

      Den har jeg godt kigget på – den ser ret smart ud!

  7. Astrid/Die HausFrau 28. april 2014 at 17:48 #

    Jeg kan godt se, at jeg er håbløst bagud… Jeg har bare mine pinde… Ikke en gang sådan en helt almindelig omgangstæller… :O

  8. Heidi 28. april 2014 at 17:50 #

    Jeg er vill med mine gadgets – nøstemaskin og hespetre essentielt til en strikker :)

  9. KB 29. april 2014 at 11:21 #

    Tak for alle de gode tips…….. ville ønske jeg havde taget tid på mit projekt rumbetæppe!

  10. Kitty 3. maj 2014 at 13:02 #

    Hm.. har faktisk kun en enkelt gadget men den er til gengæld uundværlig i min verden. Sticky notes som er en gadget til firefox (den virker vist kun på den). Præcis det samme som de gule post-it men uden fare for drukning i sedler som jeg alligevel glemmer hvor er gg. Kan farves alt efter emne, bruges til både tæller, todo-liste, kreativt sysle-noter af enhver slags, indkøbsseddel og what not, så jeg synes jo ikke jeg har brug for mere, men måske andre kunne bruge ideen til noget :)

    <3 Kitty

  11. Angelika 3. maj 2014 at 14:11 #

    hej Mette,
    jeg har lækre strikkepinde, garnvinde og krydsnøgleapparat og en omgangstæller som også er markør. Det er hvad jeg ikke kan undvære.

    Snakker vi ting jeg ikke vil undvære, så har jeg forkellige apps til mobilen, masser af sjove markører, mange forskellige projekttasker, kurve, wirer og skumplader til udspænning af sjaler, sådan en firkant til måling af strikkeprøver og en mohairbørste ! Den er et levn fra de glade firser hvor vi strikkede raglantrøjer oppefra i tykt mohairgarn på tykke pinde. Trøjerne blev børstet så de nærmest blev pelsagtige und meget bløde. De var ret fede – syntes jeg dengang :-)
    strikkeglade hilsner
    Angelika

  12. Anne Holtegård 13. juni 2014 at 14:07 #

    Jeg strikker på KnitPro og og min favorit app er til min iPad. JKnitHDLite. Jeg gemmer mine mønstre i PDF og kan så både gemmer dem i app’en og når jeg åbner dem er der en “bar”/lineal som jeg kan flytte gennem opskriften/diagrammet efterhånden som jeg kommer frem.

Skriv et svar

WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates