Ombygning på Farmorfabrikken

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 15.39.28

Måske har du allerede bemærket, at jeg har lavet et par praktiske ændringer på Farmorfabrikken, hvis du er blandt dem, som havde tilmeldt dig Farmorfabrikkens Strikkeklub og/eller den funktion, hvor du får tilsendt en mail hver gang, der er nyt på bloggen.

Jeg har nemlig valgt at lukke ned for begge dele. Og med det sagt – så var det langt fra med min gode vilje. Jeg er rigtig, rigtig ærgerlig over det!

Grunden til det er, at jeg brugte online mail-systemet MailChimp, hvor man let kan administrere nyhedsbreve samt til- og afmeldinger via mail. Det var rigtig smart, og jeg var rigtig glad for det! For første gang var der ingen tekniske problemer, og det var super nemt at navigere i. Men den slags har det jo med at koste penge. Til at starte med var det nu heller ikke så dyrt. Men jo flere, der tilmelder sig, jo mere koster det at have en konto hos MailChimp. Så til sidst blev det desværre lidt for dyrt.

I princippet føles det helt absurd, at jeg har været nødt til at lukke noget, som jeg synes, der var vildt sjovt at brygge på, og som I var så mange, der bakkede op omkring. Derfor føler jeg også, at jeg skylder jer en forklaring på, hvorfor I ikke har fået et nyhedsbrev fra Strikkeklubben eller løbende mails om, hvornår der er nyt på bloggen.

Jeg har blot helt fra begyndelsen valgt at køre Farmorfabrikken uden annonceringer eller medlemsgebyrer, så alle bloggens udgifter tager et greb direkte ned i lommen på mine sparepenge. Og av – det gjorde lidt for ondt til sidst :(

Strikkeklubben er dog langt fra lukket. Jeg har i stedet valgt blot at køre den videre her på bloggen, som en online strikkeklub. Du kan læse mere om Strikkeklubben HER. Og hvis du savner mail-funktionen, kan du alternativt gøre brug af Bloglovin’ eller gå ind og trykke ‘synes godt omFarmorfabrikkens Facebookside, hvor jeg skriver hver gang, der er nyt på bloggen.

Til sidst: TUSIND TAK FOR JER! Jeg er så evigt glad for jeres opbakning. Den betyder meget, meget, meget mere end I ved :)

Læs også om:

12 Responses to Ombygning på Farmorfabrikken

  1. Kitty 6. maj 2014 at 16:47 #

    Sådan går det jo nogle gange, men se på den lyse side: ikke alle har mulighed for at komme til et fysisk sted, men rigtig mange kan komme til et virtuelt sted. Det kunne være der kom endnu flere der gerne ville være med og nu kan de, så måske øv kan vendes til yay! Det er måske ikke nogen dårlig ting, og folk ville jo ikke være her uden dig Mette. Når folk føler sig godt behandlet, så bliver de her jo, så takken kommer lige retur :)
    <3 Kitty

    • Mette 8. maj 2014 at 14:58 #

      Tusind tak, Kitty :)

  2. Charlotte Madsen 7. maj 2014 at 11:57 #

    Ja man må immervæk undres. Man skulle jo mene, at jo flere der var til at betale, jo billigere skulle det blive…….men sådan er der så meget.

    • Mette 8. maj 2014 at 14:56 #

      Ja, ik :-)

  3. Mariane 7. maj 2014 at 17:44 #

    Jeg ved ikke om du kender IncrediMail? – Det er nok ikke det samme som med MailChimp men du kan lave foldere og få posten ind hvor du har lyst til at få indkomne breve ind. Jeg har selv brugt det i mange år – både som gratis i længere tid og som betalt, uden at det har kostet det hvide ud af øjnene. Det er ALDRIG rart med forandringer når det gør ondt, på den ene eller den anden måde, men så kommer der jo så meget nyt, ikke sandt?

    • Mette 8. maj 2014 at 14:56 #

      Tusind tak for tippet, Marianne – det lyder interessant. Det må jeg vist lige tjekke ud. Jeg sender dog mine nyhedsbreve ud via mail, da de skal kunne indholde mange links. Det lyder som om, at IncrediMail er til brevpost?

  4. Ingrid 10. maj 2014 at 16:58 #

    Altså, hvor mærkeligt, at det skal blive dyrere:-/ Men med eller uden mails, så er det jo en fantastisk blog, som jeg elsker at følge:-) mange kram fra det store udland

    • Mette 11. maj 2014 at 13:52 #

      Tak søde, Ingrid :-) Håber snart vi ses i det store udland! ;-) Skal I ikke holde sommerferie på Bali i år? Det ku’ være hyggeligt!

  5. Ingrid 12. maj 2014 at 17:44 #

    Åhhh, I skal til Bali?? Jan og jeg blev gift på Bali, så det har en helt særlig plads i mit hjerte:-) hvornår tager I afsted? Så tjekker jeg lige vores mange rejseplaner;-)

    • Mette 14. maj 2014 at 07:28 #

      Wow, det lyder romantisk. Og meget, meget smukt. Jeg har en forestilling om, at Bali er meget, meget smuk. Vi rejser d 21 juni – der er ikke længe til :-)))

  6. Ingrid 18. maj 2014 at 21:59 #

    Uha, det er jo SNART! Glæd dig – Bali er fantastisk…og ja, det var meget romantisk:-) kan være jeg skal lave et lille Bali destination wedding indlæg på bloggen en dag;-) kommer desværre ikke med jer (som totalt 3. hjul

  7. Ingrid 18. maj 2014 at 22:01 #

    Hov, noget af mit indlæg forsvandt:-( Er i Manila med mit arbejde 14-19 juni, så får vi besøg af min far, min søs og hendes familie her i Nepal og derefter venter fem ugers ferie, hovedsageligt i DK. Glæder mig!

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates