Tør jeg? Strikke til mig selv?

Isager garn

Det er jo ikke fordi det er en udfordring på højde med hverken Mount Everest eller på længde med New York Marathon. Men det er en udfordring, som jeg nu i flere år har skubbet foran mig.

For jeg ved, at hvis jeg strikker noget til mig selv, og det enten ender med, at jeg aldrig bliver færdig eller – endnu værre – at jeg aldrig kommer til at bruge det, så vil jeg aldrig nogensinde strikke noget til mig selv igen.

Aldrig. Nogen. Sinde.

Jeg har i mange år fundet strikkeglæde ved at strikke til andre. Især til mine veninders børn. Små, overskuelige og hurtige projekter, hvor det ikke er en krise, hvis ærmerne er lidt for korte eller brystvidden er lidt for stor. Opskrifterne kræver heller sjældent mere end et par nøgler garn, så hvis det går helt galt, så skidt pyt.

For mig har det været alt for angstprovokerende at skulle strikke noget i en størrelse 38. For går det galt, så har det kostet mange timer, meget garn og ej at glemme: mange snottede tårer. Jeg er vist det, som du kan kalde en særligt sensitiv strikker …

 

Angsten ved at vælge

Men nu, efter flere års tilløb, har jeg taget hul på bylden. Jeg har egentlig taget tilløb mange gange, men hver gang har jeg fået kolde fødder. For var det nu den rigtige model? Det rigtige garn? Og ville jeg overhovedet kunne finde ud af opskriften eller ville jeg omvendt kede mig ihjel, hvis den blev for simpel?

Provokeret af min egen indre kylling satte jeg mig for at se angsten i øjnene. Jeg lavede en aftale med mig selv om, at jeg skulle i gang med en cardigan inden årsskiftet. Jeg gennemtrevlede bøger, hæfter, hjemmesider og garnbutikker for opskrifter og besluttede mig for at strikke den lange cardigan fra Susie Haumanns fine strikkehæfte ”Grey Days”.

Jeg købte garn. Jeg gik i gang. Det føltes … vildt! Jeg strikkede jo på en cardigan i størrelse nummer mig. Moi! Hårh!

Jeg strikkede og strikkede. Min tvivl voksede og voksede. Jeg elskede modellen, men ikke garnkombinationen. Den var let og luftig. Og jo mere jeg strikkede, jo mere usikker blev jeg. Jeg var tudefærdig! For når jeg nu ikke engang formåede at vælge en model, hvordan skulle jeg nogensinde blive færdig med én?

Jeg sparkede min kylling i numsen og tog direkte ned i garnbutikken dagen efter. Jeg byttede garnet og købte ind til en helt anden cardigan: ”Pine” fra Helga Isagers bog ”Finstrikket”. En tyk og ulden sag. Og meget mere mig. Det føltes så rigtigt!

Susie Haumann Grey days

Helga Isager Finstrikket

Projekt #jegstrikkertilmigselv

Men HA! Det kan godt være, at modellen og garnkvaliteten føltes rigtig. Men jeg kunne squtte da ikke finde ud af strikketeknikken. Allerede ved strikkeprøven var jeg ved at knække alle mine strikkepinde i frustration over, hvorfor F… jeg ikke kunne finde ud af at strikke patentmønster?!

Patent sucks! I hvert fald hvis du aldrig har strikket det før.

Men da først den nød var knækket, så fløj maskerne af pindene. Jo, man kunne ligefrem næsten tro, at der sad en strikke-guru i garn-himlen og velsignede mig med god strikke-karma. For jeg præsterede at lave strikkeprøver på både rib- og patentstrik, som passede p.e.r.f.e.k.t! Bum!

(Hvis nogen havde filmet den glædesdans, som jeg akut udførte i stuen efter at have to strikkeprøver sikkert i havn, så var den uden tvivl gået viralt på YouTube. Det var ikke kønt, men det var ren GLÆDE).

Så nu – NU! – er jeg i gang. Jeg strikker til mig selv. Og du kan følge mine kvaler, mine glæder og mine strikkeoplevelser på Instagram under hashtag’et #jegstrikkertilmigselv. Kast et hashtag på det du strikker – jeg vil elske at se, hvad du har på pindene :-)

Helga Isager Pine

Strikkeprøve

Strikkefasthed

Strikkeprøve

Patentstrik

Helga Isager Pine

Læs også om:

16 Responses to Tør jeg? Strikke til mig selv?

  1. Maria Busk 1. november 2014 at 20:45 #

    Tror det første projekt er det værste.
    Jeg kan bedst lige trøjer der strikkes oppefra og ned, så kan jeg nemlig passe i der vejs og justere. Ikke at jeg er super strikker til mig selv. Har nemlig kun strikket 3 trøjer til mig selv hvorimod jeg har strikket bunke efter bunke efter bunke af tøj til babyer. Men jeg husker tydeligt det første projekt. Helt klart det sværeste og mest grænseoverskridende. Men synes faktisk kun det bliver bedre og bedre. :-) Er sikker på din bluse bliver god. :-)

    • Mette 6. november 2014 at 22:02 #

      Det giver god mening, Maria – jeg er nemlig præcis nervøs for længden, da jeg desværre strikker nedefra og op. Hmm… Og tak :-) Jeg krydser fingre!

  2. Eva 2. november 2014 at 06:05 #

    Jeg sender lidt god strikkekarma :)

    • Mette 6. november 2014 at 22:03 #

      Tusind tak, Eva – jeg tager med glæde imod og finder den frem, når maskerne driller ;-)

  3. Løkkeligheder 2. november 2014 at 09:09 #

    Strikkesensitiv, det er et skønt udtryk. Jeg kan sagtens følge dig. Jeg er også gået igang med mit første egoprojekt, efter at have taget tilløb læænge. Min største barierre har været usikkerheden på, hvordan det færdige resultat bliver. Garn er jo megadyrt, så har også haft en lidt nærrig tilgang, for hvad nu, hvis det blot ender i skabet? Jeg har brugt timer på forberedelserne. Læst blogs og på IG om andres erfaringer med opskrift og garnvalg. Nu er jeg igang – og godt igang, med en høstjakke. Det går godt, er over halvvejs, men tvivlen er der stadig. Glæder mig til at følge dit projekt. Er sikker på, at det bliver flot – du plejer at være ret træfsikker :-)

    • Mette 6. november 2014 at 22:05 #

      JEG ER SÅ ENIG :-)

      Det lyder som om, at vi har været gennem samme slags tilløb. Og jeg tror aldrig at man slipper helt af med tvivlen. Tror du det? Jeg tænker, at man måske hele tiden udfordrer sig selv for gang til gang, så tvivlen følger med …

      Pøj pøj til os ;-)

  4. Karen 2. november 2014 at 09:46 #

    Jeg kan kun bekende mig tilstanden du beskriver – er også en af de strikkesensitive!! Af samme grund har jeg også netop færdiggjort en barnevognskæde (inspireret af din ide) og fortsat med en Peruhusr fra Lene Holme Samsøes “Sødt og blødt” (kan anbefales, blev næsten færdig i går til en film). Tak for et skønt indlæg og lækre billeder. Glæder mig til at høre mere.

    • Mette 6. november 2014 at 22:06 #

      Tak Karen – Lene Holme Samsøes opskrifter er skønne. Dem kunne jeg strikke mange af :-)

  5. Kristina // Frøken Lyngsø 2. november 2014 at 11:40 #

    Hvor er du god! Og godt at du er omhyggelig i dit valg af model og garn – jeg har et par trøjer liggende som jeg har lavet til mig selv, men som ikke lige var mig alligelvel da de endelig blev færdige, så nu ligger de bare og ligger..

    • Mette 6. november 2014 at 22:07 #

      Gisp! Det er mit værste mareridt, du beskriver. Hvad gør du nu? Trevler op eller giver dem væk?

  6. Anne 2. november 2014 at 16:32 #

    Hej farmorfabrikken – hvor er det hyggeligt at du strikker noget til dig selv, ved det som regel er et større projekt der er utroligt langvarigt, fordi der ofte kommer – lige – en lille (eller mindre) ting ind der kunne være så hyggelig at lave. Er selv i gang med en all round trøje til mig selv på pind nr. 3 – i gråmeleret, så lidt klassisk – og så gør det jo ikke noget det måske ikke lige bliver nu – den er færdig.
    Jeg er af en eller anden grund kommet i gang med baby-huer, og har efterhånden strikket en del – og så er det faktisk rart at have et stort stykke liggende til fjernsynstimerne.

    • Mette 6. november 2014 at 22:10 #

      Jeg har det præcis som dig – så hvad det angår, så er jeg blevet ret glad for at have et større projekt. Det er på en eller anden måde nemmere lige at sætte sig i sofaen og strikke et par pinde. Med de små projekter, så skal der hele tiden gøres lidt forskelligt – hvilket jo forstyrrer tv-koncentration – ha ha ha ;-)

  7. Astrid/Die HausFrau 2. november 2014 at 17:52 #

    HVor er det skønt, at du for alvor har fået hul på ego-strik-bylden! Jeg er blevet helt og holdent afhængig (og sig det ikke til nogen: men jeg gider nærmest ikke strikke til andre mere) og jeg er helt ærgerlig over, at jeg ikke har garn liggende til flere projekter. Jeg overvejer helt at bryde mit købestop! Jeg håber, vi ses snart og god strikkelyst! :-*

    • Mette 6. november 2014 at 22:11 #

      Jeg sladrer ikke – men er du vimmer-bimmer, hvor jeg glæder mig til at se alle dine projekter næste gang vi ses! Og så må vi altså tage hul på den fælles-trøje på et tidspunkt ;-)

  8. Tine 2. november 2014 at 21:18 #

    Godt gået at du er kommet igang med noget til dig selv.

    Når jeg tænker tilbage har jeg lavet ting til mig selv indimellem, og nogle også med ganske stor succes. Efter jeg har fået børn, har jeg mest lavet ting til dem, for så når jeg ikke at blive utålmodig før jeg er færdig, og jeg synes det er nemmere at få det lavet ordentlig når det ikke er en voksenmodel.

    • Mette 6. november 2014 at 22:12 #

      Hæ hæ … Tålmodigheden er nemlig lige præcis den største udfordring ;-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates