For et par år siden tog jeg røven på mig selv og blev på ganske få dage fuldstændig afhængig af at hækle og strikke. Dét havde jeg faktisk ikke selv set komme. Hvis du forinden havde fortalt mig, at jeg engang ville blive garn’o'man, så ville jeg ha’ grinet, klappet dig på skulderen og overbevist dig om, at du vist havde fået noget galt i halsen.
Jeg har altid elsket at male, tegne og forme ting. Jeg har bl.a. været blomsterdekoratør, boligdekoratør og gået på Krabbesholm Kunsthøjskole, hvor jeg blev helt og adeles opslugt af industriel design, og i dag kan jeg se tilbage på 5 års studier på universitet, hvor jeg var begravet i bøger om æstetik, kunst og kultur. Meeeeen garnet havde aldrig rigtig sagt mig noget. Det var ligesom ikke rigtig den form for kreativitet, som jeg forbandt mig selv med.
I dag ved jeg bedre. I dag er Farmorfabrikken så stor en del af mit liv, at jeg ikke kan skille den fra, hvem jeg er. Farmorfabrikken og jeg er blevet ét. Farmorfabrikken er et sted inde i mit hoved, hvor kreativteten flyver rundt og konstant rumsterer. Og lige præcis dét har min usædvanligt dygtige fætter Asger Simonsen formået at fange med sit kamera og synliggøre for det blotte øje: Det er et sted fyldt med strikkepinde, hæklenåle, garnnøgler, julekugler og tusindvis af andre ting. Det er et sted, hvor jeg ELSKER at være. Og nu kan jeg takket være mit fætter også se det :)
Læs også om:
