Archive | Bøger: Romaner RSS feed for this section

Bøger og sytøj – to ting på én gang!?

Når man som jeg er svært begejstret for både at læse og at nørkle, så er det nogen gange lidt træls, at de to ting ikke kan kombineres. MEN – det kan de faktisk! For der findes nemlig flere og flere lydbøger, der bestemt er værd at kaste sig over. Og findes der noget mere hyggeligt end at få læst historier højt, mens du sidder og nørkler?

Lige pt. lytter jeg selv Helle Helles nye (og helt fantastisk skønne) roman “Dette burde skrives i nutid”, mens jeg syer små spøgelser til de mange bestillinger, som jeg har fået på barnevognskæderne.

Læs også om:

Comments { 4 }

Fremtidens farmor

Forleden dag modtog jeg en pakke, der i samme sekund den ankom, gjorde mig til Danmarks mest nymodens farmor. Jeg pakkede op, satte den 233 grams dims i en stikkontakt og som ved et trylleslag havde jeg alle verdens bøger i min højre hånd. Jeg har nemlig fået en Kindle.

Hvorvidt vi bliver bedste venner eller ej, ved jeg endnu ikke. Og hvorvidt den med tiden vil afløse mine fire reoler med alverdens smukke bøger, ved jeg heller ikke. Men jeg ved dog allerede nu, at når man har tændstiktynde arme, så er det noget nemmere at ligge ubesværet henslængt i sofaen med fx Kim Blæsbjergs murstens tykke mafiaroman Pyramiden på små 525 sider.

Læs også om:

Comments { 0 }

Jeg læser…

… en øko-thriller! Men inden du begynder at gabe bare ved tanken om, hvad det mon er, så skal jeg lige tilføje, at bogen handler om en morderisk forstyrret teenagepige, der hævder at kunne se ind i fremtiden og forudsiger intet mindre end jordens undergang.

Hmmm, jeg kan nu godt se, at hvis det havde været mig, som havde læst ovenstående, så var jeg stået helt af på bogen. Det gjorde jeg heldigvis ikke. Jeg fik nemlig varmt anbefalet bogen af Leonora Christina Skov, og da jeg er stor fan af hendes bøger, vejede hendes ord alligevel tungere end min egen forudindtagethed.

Forfatteren til bogen, Liz Jensen, (der i øvrigt er gift med Carsten Jensen), skriver røven ud af bukserne. Varslet er vitterligt tankevækkende og begavet underholdning. Og man får et helt nyt forhold til defineringen af dårligt vejr!

Læs også om:

Comments { 0 }

Jeg læser…

… Cecilia Aherns eventyrlige roman Dagbog fra i morgen, hvorfor der også har været lidt stille på bloggen. Den er nemlig temmelig svær at lægge fra sig, når man først er begyndt.

Jeg fik anbefalet bogen af den skønne Julia Lahme  – som i øvrigt også står højt på min fascinationsliste over inspirerende, superseje kvinder. Tjek hendes blog her. Og læs bogen, hvis du trænger til en pause med masser af fantasi, magi og underholdning.

Læs også om:

Comments { 1 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates