Archive | Strikkeklub RSS feed for this section

Strikkeklubben backstage

Strikkeklub

Haps! Jeg tog en stor luns af min kærestes fridag i går og fik ham til at hjælpe mig med at strikke en video-tutorial sammen til næste projekt i Farmorfabrikkens Strikkeklub.

Nuuiij - det synes jeg var sjovt! Lige pludselig åbnede der sig en helt ny verden og mit hovede var en myretue af ideer, om hvordan man kan lave (endnu flere) fede strikkeguides. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, jeg sætter mine tænder i kæresten! Glææææder mig til at vise jer resultatet!

Læs også om:

Comments { 6 }

Strikkeklub: Babycardigan # Forkant

Babycardigan Forkant

Nu er vi næsten i mål med den lille hættetrøje! Vi mangler bare lige forkanterne, så vi også kan lukke trøjen om den lille søde, struttende babymave.

Begge forkanter skal laves ved at strikke masker op på forstykkerne. På den venstre forkant skal du sy knapper fast, hvilket betyder, at du således skal lave knaphuller på den højre forkant*. Hverken dét at strikke masker op på forstykkerne eller dét at strikke knaphuller er særligt svært. Som så meget andet, skal man bare liiiiiige se, hvordan man gør – også er den ged barberet ;-)

* (Psssst... jeg ved ikke, om jeg er den eneste? Men jeg tænker altid over, hvad der mon menes, når der henvises til højre og venstre? Er det min højre eller den, der skal bære cardiganens højre? I dette tilfælde er det sidstnævnte – se også nedenstående foto).

Hættetrøje

TIP: Hvordan strikker man forkanter?
I min Strikkeopdragelses-serie har jeg skrevet dette indlæg om, hvordan du strikker hals- og ærmekanter fast på arbejdet. I princippet skal vi gøre præcis det samme, når vi strikker forkanter, men der er dog én ting, der adskiller de to slags kanter: Nemlig at forkanter på bl.a. cardigans først skal strikkes på, efter at arbejdet er færdigt og syet sammen. Hals- og ærmekanter skal strikkes på før.

Husk at strikke maskerne op ved at stikke strikkepinden gennem begge masker i kanten på arbejdet. Derved kommer der en rigtig fin søm dér, hvor forstykket og kanten mødes.

Continue Reading →

Læs også om:

Comments { 9 }

Har du lyst til at dele billeder af de ting, som du laver i Farmorfabrikkens Strikkeklub?

Babycardigan opskrift

Liiiiige om lidt er jeg færdig med babycardiganen, som vi har strikket i Farmorfabrikkens Strikkeklub. I den forbindelse har jeg oprettet en gruppe til Farmorfabrikkens Strikkeklub i Flickr, således at alle kan dele deres billeder af de ting, som vi laver. Så har du lyst til at vise, hvor fin din babycardigan og de kommende projekter er blevet, så kan du uploade et billede lige her: Farmorfabrikkens Strikkeklub

Til dig, der ikke har en Flickr-konto:

No worries – jeg er også helt grøn på denne platform, så fortvivl ikke! Men jeg ved, at den er populær og et super sted at dele billeder. Derfor tænkte jeg, at det lige var noget for Strikkeklubben, da det jo er rigtig sjovt at se alle de forskellige resultater, som er blevet strikket rundt omkring i Danmarks første online Strikkeklub.

Hvis du først gerne vil vide lidt mere om, hvad Flickr er, inden du overvejer at tilmelde dig gruppen, så kan du få en guidet tour her (den er desværre kun på engelsk).

“Jubiii”, tænker du nu – og synes at Flickr lyder som et sjovt, spændende og inspirerende sted, hvor du gerne vil dele dine billeder af dine fine kreationer. Men inden du kan uploade billeder i Strikkeklubbens gruppe, skal du først oprette en Flickr-konto lige her.

Continue Reading →

Læs også om:

Comments { 6 }

Strikkeklub: Babycardigan # Montering

Babycardigan Montering

Strikkeklub, babycardigan - alle dele

Nu er vi kommet så langt, at vi skal igang med sy alle delene sammen. Juhuuu! MEN (nu vil nogen – inklusiv mig selv – synes, at jeg er en rigtig lyseslukker) inden vi gør det, skal vi lige hæfte alle enderne.

Jeg ved ikke, om du har det som jeg, men at hæfte ender er ikke ligefrem en af mine kæpheste. Og det er dumt. For denne finish har jo betydning for, hvor fint resultatet bliver. Så jeg må bare klemme en hvis legemsdel sammen og få det fixet :) Her kan du se, hvordan du hæfter ender i glatstrik, så arbejdet bliver så pænt som muligt.

SAMMENSYNING-TIP: Når du syr de forskellige dele sammen, kan det være en stor hjælp at sætte nåle i arbejdet – både for at holde arbejdet sammen og markere hvor midten og evt. yderpunkerne er. For når du syr, kan arbejdet måske godt give sig eller flytte sig lidt og således blive skævt. Men hvis du markerer/sammenholder midten med en nål, så ved du, hvor delene gerne skulle mødes. Du kan derved holde arbejdet lidt sammen eller strække det lidt – alt efter hvad der skal til for at du kan få arbejdet til at blive jævnt fordelt. Især ved sammensyning af hætten, er det vigtigt at du fordeler et par nåle, inden du syr, således at du kan holde lidt igen med hætten, så det passer til omfanget af ryggen og forstykkerne. Jeg håber, det giver mening? :)  Continue Reading →

Læs også om:

Comments { 3 }

Strikkeklub: Babycardigan #5 Hætten

Babycardigan Hætte

Juhu! Hermed en opdateret gennemgang af hætten, hvor alle målene er korrekte! Det har godt nok været en oooordentlig omgang – men hvis jeg skal se positivt på det, så fik jeg muligheden for at rette op på min dumme strikkefejl såvel som jeg har lært rigtig meget om, hvordan strikdesignere arbejder og hvor vigtige de mange forskellige trin i designprocessen er. Men det kan jeg fortælle meget mere om en anden gang. For NU skal vi igang med hætten!

Slå 80 (84) 88 (92) m op med pind nr. 3½ (det er hættens forkant). Strik 2 pinde ret, derefter 4 pinde rib (2 ret, 2 vrang), hvor du slutter og starter med 3 ret. Skift til glatstrik med pind nr. 4 og fortsæt lige op til arb måler 5 (6) 6 (7) cm.

Nu skal du igang med at lukke af. HUSK at du skal lukke af ved at tage 1 maske ind således: 2 ret, 1 m løs af, 1 ret, træk den løse m over, strik ret til der er 4 m tilbage på pinden, derefter 2 ret sammen, 2 ret.

Du skal lukke af i hver side på hver anden p for 1 m x 4 (A) og derefter på hver 4. p for 1 m x 2 (B). Helt konkret skal du altså strikke aflukning således (A + B)

(A)
1. pind: ret – indtagning af 1 maske i hver side (1/4)
2. pind: vrang
3. pind: ret – indtagning af 1 maske i hver side (2/4)
4. pind: vrang
5. pind: ret – indtagning af 1 maske i hver side (3/4)
6. pind: vrang
7. pind: ret – indtagning af 1 maske i hver side (4/4)
8. pind: vrang

(B)
9. pind: ret – indtagning af 1 maske i hver side (1/2)
10. pind: vrang
11. pind: ret
12. pind: vrang
13. pind: ret – indtagning af 1 maske i hver side (2/2)
14. pind: vrang

Du har nu 68 (72) 76 (80) m. Sæt en måletråd.

TIP: Som du kan se på nedenstående foto, har jeg syet en måletråd fra den ene til den anden side af arbejdet. Det er slet ikke nødvendigt. Du kan også bare sætte en lille mærketråd ved et par af maskerne, som du kan måle fra. Jeg har ‘syet’ tråden fast med en stoppenål og ladet den køre langs pinden og således vævet tråden ind i maskerne.

Strikkeklub, babycardigan-hætte 1

Når hætten fra måletråden er 11 (12) 13 (14) cm, skal du strikke vendinger. Vendingerne bevirker at hætten bliver spids. Hvis du ikke har lavet vendinger før, kan du evt. læse min vejledning til hvordan du laver vendinger. Hvis du er klar til bare at springe ud i det og er tryg ved vendinger, så beskriver opskriften teknikken således: “Vend og slå om pinden, dette omslag tæller ikke som en maske og strikkes sammen med den underliggende maske på sidste pind.” Continue Reading →

Læs også om:

Comments { 30 }

AHA! Nu ved jeg, hvorfor opskriften på babycardiganen har drillet!!

Hættetrøje garnnøgle

Som I ved har der virkelig været lopper på spil i opskriften på babycardiganen, som vi strikker i Farmorfabrikkens Strikkeklub. Og nu ved jeg, hvad F… (undskyld jeg bander) det er, der er sket! Der er ganske simpelt blevet byttet rundt på nogle filer, hvorved jeg har fået kladden på opskriften – men dertilhørende fejl – og således IKKE den endelige og korrekte version af opskriften. Hvor uheldig kan man være?!

Åh gud, hverken strikdesigneren eller jeg har kunne regne ud, hvad F… (undskyld jeg bander igen), der var i vejen?! For korrekturlæseren havde jo strikket opskriften igennem uden problemer. Hun havde jo strikket den cardigan, som jeg har taget billeder af og lagt her på bloggen og som jo ser super, super fin ud!

Hold da nu magle, hvor er det rart at finde kilden til problemerne. Også var det bare sådan en dum, dum, dum fejl med ombytning af filer… Det griner jeg af om tusind år. For det er godt nok uheldigt, men der er desværre intet jeg kan gøre ved det. MEN jeg kan da i allerhøjeste grad glæde mig over, at jeg nu kan kaste mig over hætten (igen) og med ro nuppe den sidste del af opskriften. HURRA!

Opdateret opskrift: Babycardigan med hætte

Læs også om:

Comments { 6 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates