Archive | Hækle RSS feed for this section

Hæklet humor med store ‘fortrin’

Hæklet cover

Hvem siger, at håndarbejde kun er for kvinder? Jeg tror, at Lises humoristiske (Linse Kessler-inspirerede?) kreation vil fange mange mænds interesse …

Du kan både finde opskriften på øldåse-brysterne og Lises virkelig fine hækleblog lige HER. Og hvis du føler dig snydt, så har Lise også lavet noget til DIG. Se selv nærmere på sagerne lige HER. Ha ha ha ha… Det er sq hækle humor!

Læs også om:

Comments { 14 }

Har du lyst til at vise, hvad du sysler med … om søndagen?

Raglantrøje

Kære Hr. Søndag – ved du godt, at jeg elsker dig? Jeg elsker dig. Jeg elsker dig af hele mit hjerte! For du forstår virkelig hvad en krea-kvinde som mig gerne vil ha’. Jeg vil ha’ morgenhår (også om eftermiddagen). Jeg vil drikke alle dagens kopper kaffe i sofaen (gerne iført nattøj). Men vigtigst af alt – så vil jeg bruge hele dagen på at sysle med mine strikkepinde og hæklenåle og min symaskine.

Hele dagen.

Kort sagt er jeg en sucker for søndag. For det er ret ofte om søndagen, at jeg har tid, fred og ro til nørkle med mine kreative projekter. Det er om søndagen, jeg hygger mig allermest på Farmorfabrikken. Det er om søndagen, jeg lader op til ugen, der kommer.

Mon du har det ligesom jeg?

Ud over at jeg elsker søndagen, så elsker jeg også at blive inspireret af at se, hvad andre kreerer. Desværre kommer jeg alt for sjældent rundt i Blogland. Til gengæld kommer jeg ofte langt omkring på Instagram. Derfor vil jeg høre, om du har lyst til hapse et billede af det, du sysler med om søndagen, og lægge det ud på Instagram med dette hashtag:

#suckerforsøndag

Jeg har netop lagt mit første foto op :) Rigtig god søndag!

Ps. Jeg har fået flere forespørgsler om, hvor opskriften og knapperne er fra. Du kan se, hvor jeg har opskriften på trøjen HER. Og knapperne har jeg købt i Tusindfryds fine butik på Østerbro – men hun har også et udvalg i webshoppen HER.

Læs også om:

Comments { 31 }

Når dine strikkepinde og hæklenåle kan hjælpe andre

Opskrift bamse

For et par dage siden opdagede jeg med stor begejstring, at magasinet “Alt om Håndarbejde” bakker op om Danmarks Indsamling 2014, der har temaet “Når mor mangler”. En kampagne, der sætter fokus på konsekvenserne for de mange børn, der må vokse op uden deres mor. En kampagne, som instinktivt giver mig en stor klump i halsen og et sugende hul i maven.

Ud fra temaet “Giv en ven” appellerer “Alt om Håndarbejde” til, at du og jeg bruger vores kreativitet til at hjælpe verdens millioner af forældreløse børn ved at strikke, hækle eller sy en bamse. For hver bamse kvitterer magasinet med 25 kroner, som går til Danmarks Indsamling 2014, der løber af stabelen den 1. februar på DR1.

Har du – som jeg – lyst til at bakke op om krea-initiativet, kan du finde mere info om det hele samt vejledninger og opskrifter lige HER. Bamserne skal senest være magasinet i hænderne den 28. januar eller afleveres i en Stof 2000-butik inden den 25. januar.

Læs også om:

Comments { 6 }

DIY: Hæklet adventskrans med sølvgarn og flamingokugler

Åh, jeg har da fuldstændig fået det forkerte ben ud af julekanen i år! Netop som jeg så småt er begyndt at finde julestemningen, så er julen nærmest forbi. Det vil sige – for mig så er julen mindst lige så meget ugerne op til juleaften. Jeg elsker nemlig alle juleforberedelserne, julehyggen og ikke mindst julekreativiteten.

Jeg har fx lige forelsket mig inderligt i denne fine hæklede adventskrans, som Pernille Rahbek har lavet den fineste guide til på Magnet TV – et gennemført lækkert, stilfuldt site, som i øvrigt har mange smukke DIY’er, der bestemt er værd at tjekke ud.

Er det for sent at hækle en adventskrans nu, her et par dage før 4. advent? Eller for tidligt i forhold til jul 2014?

Læs også om:

Comments { 6 }

DIY: Pimp dine klipklappere

Hækle klipklappere

På tirsdag sidder Martin og jeg igen i et fly. Yippiii! Denne gang på vej mod Bangkok. Yippiii yippiii! Martin er nemlig blevet hyret til at lave en reklamefilm om Thailand for FDM Travel – og nogen skal jo hjælpe ham med at slæbe al hans filmgear. Hæ!

Med andre ord er rejsefeberen begyndt at sprede sig i det lille hjem. Det bliver så ubeskriveligt dejligt at komme ned til varmen, solen og vidunderlige Thailand.

Lige nu – her i det efterårskolde Danmark – er det dog godt nok svært at forestille sig, at man overhovedet kan holde varmen i en sommerkjole?! Ja, det lyder jo fuldstændig grotesk, at man ligefrem kan have bare tæer?! Så – mon ikke det er en god idé, hvis jeg i det mindste helgarderer klip-klapperne og hækler en lille frakke til dem?

Aaahh … selvom mit hoved er blæst af ferie-begejstring, og jeg har alt for travlt med at tælle ned til afgang (og nå til bunds i bunken af arbejde), så har jeg alligevel ikke helt tabt småkagerne. Endnu. Men når tiden kommer. Tiden, hvor jeg bliver bims. Så er jeg klar. For jeg har allerede fundet opskriften på frakken til klip-klapperne! På bloggen Petals to Picots er der nemlig den fineste DIY-guide til, hvordan du kan hækle dine klip-klappere.

Skal, skal ikke? Hmm ... jeg har heldigvis et par dage at løbe på endnu.

Læs også om:

Comments { 20 }

Hvis jeg dog bare havde vidst …

Hæklet_pony

… at man selv kan hækle My Little Pony, så havde mit børneværelse set anderledes ud, dengang jeg var barn – og mine hækle-kompetencer havde haft en hel del flere år på bagen den dag i dag. For jeg havde da hæklet amok! Jeg havde haft ponyer i alle regnbuens farver.

Jeg har desværre mistet mailen, men en sød læser skrev til mig for et stykke tid siden, og gjorde mig opmærksom på denne fine hækleopskrift, der viser dig, hvordan du gør trin for trin. Jeg printede fluks opskriften ud og lagde den øverst i min to-do-bunke.

Men den dér bunke vokser konstant. Og hurtigere end jeg kan nå at følge med. Opskriften blev således slugt af mængden af andre to-do‘er, og jeg havde derfor glemt alt om den – indtil jeg her i weekenden faldt over den igen.

Årh, men altså – det er svært at tøjle sin begejstring :)

Læs også om:

Comments { 15 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates