Archive | Kaloriebomber RSS feed for this section

… så de ligner dem, man kan se i butiksvinduerne i Paris, er lidt af en udfordring. Det vil sige – opskriften er i sig selv ikke særlig svær. Til gengæld er det lidt af en kunstart at få den på én gang sprøde og bløde kage til at blive helt perfekt i formen.

Jeg har i et tidligere indlæg lovprist Mia Öhrns bog “Macarons, Cupcakes, Popcakes og andre søde kager” og måtte hurtigst muligt afprøve en opskrift – eller rettere to. Og da jeg skulle ha’ besøg af seks veninder til søndagskaffe et par dage efter syntes timingen ikke at kunne være meget bedre.

Jeg har aldrig lavet macarons før og har hørt fra andre, at det ikke er helt let. Heldigvis har Mia Öhrn lavet en super fin vejledning til, hvordan man bedst grejer opskriften, da marengs-dejen godt kan være lidt tricky.

Jeg havde afsindigt svært ved at vælge, hvilke opskrifter, jeg ville kaste mig over. Hindbær- og lakrids-macarons’ne vandt. Og her er så resultatet. De lyserøde er hindbær og de blå er lakrids. Egentlig skulle lakridsmacarons’ne ha’ været sorte, men jeg nåede ikke forbi Specialkøbmanden for at købe sort pulverfarve og måtte tage til takke med blå frugtfarve. De ser derfor lidt giftige ud. Men tag ikke fejl. Selv om de ikke blev perfekte, så smagte de virkelig, virkelig – virkelig – godt!

Læs også om:

Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan jeg skal komme frem til pointen. Jeg har forsøgt at skrive dette her indlæg den sidste halve time. Jeg har skrevet og slettet. Skrevet og slettet. For ingen ord – ingen – kunne beskrive min begejstring for den nye, smukke og savlfremkaldende kagebog, der netop er udkommet på Politiken, uden at det lød som om, at de havde betalt mig for at skrive hvert et ord.

Godt så! Derfor vil jeg i stedet lægge min tillid til det kendte ordsprog: “Ét billede siger mere end tusind ord“, og vise jer forsiden og blot ét billede fra Mia Öhrns “Macarons, Cupcakes, Popcakes og andre søde kager”. Resten af bogen vil jeg give jer lov til selv at nyde på egen hånd. Det er den smukkeste, farverigste, yndigste, lækreste, skønneste og mest savlfremkaldende kagebog, jeg nogensinde har set. Jeg sværger! Og hvem under i øvrigt ikke sig selv lidt luksus ved at bage kager, der ligner noget, som er hentet direkte fra en konditor i Paris på en vidunderlig solskinsdag…

Læs også om:

Allerede som barn var jeg ret bevidst om, at jeg aldrig ville få en gylden karriere som husmor. Dybt inde i min DNA er der noget, som fortæller mig, at jeg ganske enkelt hader at gøre rent, og jeg er egentlig heller ikke meget for at lave mad. Jeg tror, at jeg måske har fået dobbelt-op på et farmor-gen som kompensation, siden min passion for håndarbejde var fuldt ud udviklet før jeg overhovedet blev 30.

Selvom jeg har et anstrengt forhold til de huslige pligter, så elsker jeg trods alt at bage. Jeg kan altid slå en dej sammen til nybagte boller, trække ingredienserne til en chokoladekage op af skuffen eller vende et par pandekager. Derfor har denne uge også været helt fantastisk, da jeg har haft travlt med min kage-bage-maraton, hvor jeg har bagt en ny kage hver dag siden i mandags til de hårdtarbejdende folk på min kærestes kortfilm.

I går var så den store finale på bageriet og da én af skuespillerne ovenikøbet havde fødselsdag, var det oplagt at slutte festen af med en toetagers lagkage fyldt med hindbærmousse samt hakkede chokoladestykker, pyntet med den lækreste cream cheese-frosting. Som et lille ‘twist’ skiftede jeg mellem lag af almindelige lagkagebunde og chokolade-lagkagebunde.

Det er første gang, at jeg har kastet mig ud i et så avanceret lagkage-projekt med seks lag i to etager, men takket være min nye kage-guru, Astrid, lykkedes det mig at få herligheden stablet sammen. Astrid har iøvrigt lagt denne opskrift – og mange andre! – ud på hendes blog Kreahjørnet. Så gør dig selv den tjeneste at kigge forbi hendes blog næste gang du skal forberede en kage, hvor du gerne vil imponere med noget lidt andet end de klassiske muffins, cookies og bradepandekager. Hun laver nemlig de vildeste kager! Men små figurer, træer af chokolade og marcipanblomster. Det er kunst i form af kage.

Læs også om:

Jeg skal bage en ny kage hver dag de næste fem dage. Og selv om jeg snildt kunne spise dem allesammen selv, så har kage-bage-maratonen et andet formål end at forøge min polstering på hofterne i den bidende vinterkulde. Min kæreste er nemlig igang med at lave en kortfilm, som skal indspilles de næste par dage.

Ganske über-ultra-kort fortalt handler filmen om en dreng, der har prøvet at begå selvmord. Så som I umiddelbart kan gætte, er der hverken megen strikning eller hækling involveret i filmen, hvorfor jeg forsøger at yde mit bedste bidrag på andre måder. Og her kommer kagerne så ind i billedet…

Jeg har lagt hårdt ud allerede på den første dag og bagt intet mindre end verdens bedste honningkage. Selvfølgelig synes man altid, at man selv har verdens bedste opskrift, men jeg vil æde alt mit gamle garn på, at det her ER verdens bedste. Selv folk, der normalt ikke bryder sig om honningkage eller kage i det hele taget, er gået i knæ og har overgivet sig. Der findes ingen kage som denne.

Jeg har fået opskriften af min mor, som har fået opskriften af sin gartner, som har fået opskriften fra sin familie. Jeg har selv givet den videre til efterhånden rigtig, rigtig mange og synes, at nu var det jeres tur til at nyde godt af denne himmelske honningkage. Også er den endda super nem at bage og bliver kun – omend muligt ? – endnu bedre af en dags tid i køleskabet.

Dejen:
4 æg
125 g sukker
250 g farin
500 g honning
600 g mel
1 tsk nelliker
2 tsk kanel
2 tsk natron
1 kop vand
1,5 dl kaffe

Rør hele molevitten sammen, smæk dejen i en stor bradepande og kast den i en 175 grader varm ovn i 45 minutter. Når kagen er afkølet, skærer du den over på midten og fordeler denne smørcream mellem lagene:

Smørcream:
300 g smør
250 g flormelis
3 pasteuriseret æggeblommer
1 tsk vanillesukker

Bonus-info: Min mor har gerne en portion i fryseren, som altid kan hives frem ved uventede gæster.

Læs også om:

Jeg er en sukkergris. Punktum. Jeg vil hverken prøve at lyve eller tale uden om. Jeg elsker slik og søde sager. Og har altid gjort det. Som barn brugte jeg derfor alle mine hårdtjente mønter – som jeg bl.a. fik ved at pudse søsters cykel – på bland-selv-slik hos den lokale købmand i min barndomsby Uggeløse.

Jeg kan stadig huske, hvordan dørklokken ind til butikken nærmest klingede magisk i mine ører, når jeg trykkede døren op til slaraffenland med ugens indtjening af mønter hårdt knuget i min lille barnehånd. Og i dag skal jeg blot lukke øjnene for at se slikdisken for mig igen. Kassevis af skumbananer, lakrids-bogstaver og kirsebær-vingummier. Jeg kunne lægge strategier i timevis inden for at sikre mig den bedste blanding af ugens snolder: “10 øre af den, 25 øre af den og 2 kroner af den”. Det var ren lykke!

I dag er jeg stadig ikke bleg for at tage godt fra, når slikskålen bliver stillet foran mig. Men jeg må indrømme, at nutidens afsløringer af, hvad der faktisk er i skumbananer, lakrids-bogstaver og kirsebær-vingummier gør, at jeg ikke længere tankeløst gumler godterne i mig. For det er da (voldsomt) ulækkert at tænke på, hvad man byder sin krop, hvis man blot bruger 3 sekunder på at studere en vingummi og derefter forestiller sig, hvordan den er blevet til og hvorfor den stadig ser ud, som den gør, selv om den er lavet for 2 år siden og er holdbar minimum 5 år endnu.

Så da jeg så den nye bog “Sundt sødt” af Pia Krøyer, tænkte jeg, at det var på tide at give alternativerne en chance. I går aftes – da sukkertrangen meldte sin ankomst liiige efter aftensmaden – lavede jeg så én af opskrifterne på de såkaldte konfektkugler. Fremgangsmåden var ret simpel: kast dadler, mandler, kakao og jomfrukokosolie i foodprocessoren og tryk derefter på start. Men selve udformningen var lidt af en udfordring. Man skal i hvert fald ikke være sart overfor at få fedtede fingre – se her.

Men MUMS! Selv om kulgerne var uden hvede, sukker og andre grimme kunstige sødemidler, så smagte de små sundhedsbomber skisme godt! Selv kæresten der ellers ikke lader sig påvirke af ekspertnes løftede pegefingre hapsede 1-2-3-mange af de små, sprøde kugler i sig, så slikskålen med engelske vingummier stod urørt tilbage. Det tolker jeg som en stor succes!

Bogen er også fyldt med andre lækre sager – alt fra chokoladekage, muffins og cookies til lemonader, is og smooties. Læs evt. mere på Pia Krøyers egen blog lige her. Og lad nu tænderne løbe i vand over det her:

Sidst, men ikke mindst, selve resultatet!

Læs også om: