Allerførst: TAK til Sandra for at gøre mig opmærksom på dette fantastiske link. Det er nemlig underholdende, hyggeligt og julet på én gang. Det er lidt nærmere beskrevet en julehjertegenerator, der kan lave tal og bogstaver i flettede julehjerter. Så nu kan du flette alt det ind, du ønsker at sige til familien, i ét julehjerte – eller flere alt efter hvor meget du har på hjertet. Ifølge datalogen, der har udviklet generatoren, er det dog nemmest, hvis man holder sig til 2-3 tegn. Årh, visse vasse – jeg vil springe over dér, hvor gærdet er HØJEST og flette et Farmorfabrikken-julehjerte.
Hvis du er blevet mere nysgerrig, kan du se et video-interview med den geniale julehjerte-opfinder, Gerth Brodal, lige her.
Som I ved, er jeg gået helt og adeles i perleproduktion! Mulighederne er jo nærmest uendelige… og min idemaskine (den deroppe på første sal) er ved at koge over, fordi mine hænder ikke kan følge med mængden af ideer, der popper ud, som var mit hoved en popcornmaskine i Tivoli i højsæsonen.
Jeg har dog nået at få én ide fra hænderne. Nemlig et par fine julekort med Hama- perler og broderi. Det er faktisk ganske simpelt og super hyggeligt, og jeg tror, at projektet vil sende alle og enhver en tur ned ad Memory Lane og tilbage til de mindre klasser, hvor man sad og broderede diverse mønstre ved at sætte et hav af huller i et stykke karton.
Jeg fik i hvert fald straks et minde om en lilla elefant, som jeg møjsommeligt brugte halvdelen af håndarbejdstimerne på i 3. klasse. Jeg husker det også som om, at min lære hed Gerda – men her tror jeg, at min hjerne spiller mig et puds. Jeg kan dog tydeligt huske dengang én af pigerne syede sig i fingeren og besvimende! Øj, det var vildt, det var drama – og det var måske grunden til at det tog mig så mange år at komme tilbage til symaskinen?!
Men nu tilbage til humlen: For har du også lyst til at lave dine egne julekort, så er du hurtigt igang, hvis du blot har lidt broderitråd, en spids nål, tykt karton, dobbeltklæbende tape og Hama-perler. Hvis du mangler inspiration til jule-perlemotiver, kan jeg på det varmeste anbefale bogen “Jul med perleplader” og nederst kan du se en super fin video, der viser, hvordan man broderer i karton.
Rigtig god fornøjelse! Lad os sende en masse julekort ud lavet med kærlighed :-)
Helle med den skønne, sprudlende og inspirerende blog Kreative omgivelser har kreeret nogle rigtig fine, farverige papirvimpler, som hun gerne deler med alle os :) De er hurtige at printe, klippe ud og hænge op. Så hvis du har en fest lige om hjørnet og hverken har tid til hverken at sy eller hækle nogle vimpler til at ‘pimpe’ festen op – så kunne det være en god ide at kigge forbi lige her.
Jeg har længe været stor fan af Julia Lahme! Hvis du ikke allerede ved, hvem hun er eller hvorfor hun er én, som man burde kende, så kan du ikke blot møde hende i egen skrivende person lige her. Du kan også vinde hendes nye bog i Farmorfabrikkens give away lige her.
Hvis du til gengæld kender Julia, så er der stor sandsynlighed for, at nedenstående billede virker genkendeligt. For jeg har nemlig fundet dette fantastiske link på Julias blog, hvor du frit kan downloade de smukkeste papirvimpler i hele alfabetet (med undtagen af de danske bogstaver æ, ø og å).
Så nu kan overraske én du holder af med en farvestrålende besked. Jo jo, det er lige i Julias ånd: Vi skal sq huske på også at leve hverdagene, som var de en fest :) Du kan i første omgang begynde med at downloade vimplerne lige her.
Velkommen inden for i Farmorfabrikkens kreative stuer. Her blogger jeg om min store passion for alt, der har med håndarbejde at gøre - særligt ting du kan lave med garn! Jeg er dog hverken ekspert, håndarbejdslærer eller designuddannet. Jeg er blot svært begejstret for at formidle glæden videre - jeg håber, den smitter?
Savner du nogen at strikke sammen med? Kunne du godt bruge en hjælpende hånd, når du sidder med nye opskrifter? Eller har du blot brug for ny inspiration? Så er du mere end velkommen i Danmarks første online Strikkeklub. Du kan læse mere lige her:
Her på bloggen skriver jeg både om de opskrifter, jeg har fundet andre steder, og om de opskrifter, jeg selv har fingrene i - og som jeg gennemgår trin-for-trin med grundig vejledning, billeder og video-links.
Er du i tvivl om, hvordan du tjekker din strikkefasthed? Eller ved du ikke, hvorfor din glatstrik bliver ujævn? Eller har du bare brug for et tip til at slå masker op? Jeg er selv hele tiden på opdagelse efter nye gode råd og skriver om de udfordringer, jeg støder på lige her:
Du finder masser af inspiration til både danske og udenlandske blogs samt links til strikke-/hækle-ordbøger og sider med opskrifter, hvis du scroller helt ned i bunden af siden...