Archive | Perler RSS feed for this section

Perle-julepynt

Jeg er gået i perle-produktion, efter jeg har fået denne her nye fine bog om julepynt med perler. Det er små, hyggelige og overskuelige projekter – men mulighederne er uendelige (se bare dette kunstværk med Hama perler!). Mit næste projekt er at lave julekort med perler og broderi. Stay tuned!

Læs også om:

Comments { 12 }

Pynt julen med perler

Som nogle af jer måske ved, er det vist en underdrivelse at sige, at jeg var lettere pjattet med Arne & Carlos’ strikkede julekugler sidste jul. Sandheden er vist nærmere, at jeg var fuldstændig forgabt i de to strikkeguruers fantastiske håndarbejde. Ja ja, jeg lavede endda en julekugle-kavalkade, hvor jeg strikkede to julekugler hver måned. Men da jeg nåede til forårets julekugler omkring maj måned og uldgarnet blev lidt for vamset og varmt, gik sporten ligesom lidt i stå. Æv! Æv altså! For jeg drømmer jo stadig om engang at få et juletræ, som er pyntet med de norske julekugler fra trærod til stjernespids.

Da vinteren så småt begyndte at melde sig, begyndte jeg derfor at gøre klar til at sadle julekugle-hesten på ny. Men så kom denne her bog ind ad døren: “Jul med perleplader” af Grete Bendixen.

Jul med perleplader

Jeg kom derfor ikke særlig langt med julekuglerne, da bogen straks fangede min opmærksomhed og hurtigt overbeviste mig om, at jeg simpelthen bare måtte købe et kæmpe lager af Hamaperler for at lave perlevis af julepynt…

Bogen er ikke særlig stor, men den rummer den fineste samling af alt fra hjerter, sukkerstokke og iskrystaller til julemænd, julestjerner og – naturligvis – julekugler! Opskrifterne er nemme at gå til, så alle i familien kan være med til at lave årets julepynt – hvilket man jo ikke kan sige om de strikkede julekugler. Og de søde jule-perlerier kan også bruges til meget mere end ‘blot’ at pynte juletræet. De kan fx også bruges til julekort, ophæng i vinduerne og vedhæng på julegaverne. Jeg får vist ikke reddet samme dag, som jeg får sadlet julekugle-hesten. For lige nu vil jeg langt hellere sidde lige her. Og jeg tror, at jeg skal låne mine lille nevø, så jeg har én at kreere pynten sammen med og således måske kan nå at indhente det forsømte, hvis vi skal pynte træet fra top til tå…

perleplade, lav perler, hamaperler, små perler, jul med perleplader

Læs også om:

Comments { 11 }

Apropos perler…

… har I set det nye nummer af magasinet BoligLiv? Av for den, der er et SMUKT kunstværk af lutter hama-perler. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange perler, der er?! Men er du gal, hvor ser det flot ud! JA, jeg er forelsket! Ikke i spisekrogen – men i Pernille Moesgaard’s smukke kunstværk :-)

Læs også om:

Comments { 10 }

Perle-nøglering i pangfarve

På mit arbejde er jeg beriget med flere kyndige krea-kvinder. De er intet mindre end guld værd! Jeg ved faktisk ikke, om jeg havde holdt fast i hverken hæklenålen eller strikkepindene, hvis ikke det havde været for dem. De er min krise-hotline og store inspirationskilde.

For noget tid siden åbnede de også mine øjne for Hama-perle-glæden, hvorefter jeg kastede mig over bunkevis af perle-fingerringe og -halskæder med ugler. Og senest er jeg blevet inspireret af min kære kollega Amanda til lave denne her nøglering, som jeg har pippet lidt om tidligere.

Det tog mere eller mindre lige så lang tid som 1. verdenskrig at sætte de bitte-bitte-små perler på en elastiksnor. En gang imellem har det dog også knebet med tålmodigheden, men perle-arbejdet er nu slet ikke så tosset, hvis blot man har en god tv-serie. Og jeg er blevet ganske glad for resultatet. Nu kan jeg i hvert fald finde mine nøgler nede i taskens mørke bund :-)

DIY: Du kan finde en vejledning til teknikken lige her.

Perlenøglering, perler, nøglering, Hamaperler

Læs også om:

Comments { 4 }

Sneak peak på tv-perle-projekt

Jeg har altid gang i flere projekter samtidig. Jeg har ét projekt, der udfordrer mig – ét projekt, der er hyggeligt – og ét projekt, hvor jeg kan slå hjernen fuldstændig fra. Med andre ord er det sidste projekt, ét projekt som jeg kan lave, mens jeg ser fjernsyn. Og lige nu er jeg igang med at lege med perler…

Glæder mig til at vise jer resultatet. Men der kommer nok til at gå lidt tid – for hold nu op, hvor tager det lang tid at sætte de bitte-små perler på en snor :) Du kan se, hvordan man gør lige her.

Perler

Læs også om:

Comments { 4 }

DIY: Glasholdere i Hamaperler

Jeg blev vildt begejstret, da jeg så, at Hendes Verden ikke blot har lagt en opskrift ud på disse smukke, farverige glasholdere i Hamaperler, men også lagt en ultra-pædagogisk vejledning ud på, hvordan man fletter de bittesmå perler sammen på en tråd. Se vejledningen her.

For jeg har tidligere lagt en DIY på en perlering ud herpå bloggen, hvor jeg forsøgte at illustrerer, hvordan man får perlerne til at makke ret. Og det var bestemt ikke så let! Så hurra for Hendes Verden endnu en gang.

Læs også om:

Comments { 2 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates