Archive | Strikke RSS feed for this section

Ha ha ha... hvorfor var jeg dog også så dumdristig og sige højt, at det da ikke kan gå helt galt, når man strikker babyvesten?! For JO – det kan det altså godt! Især når man griber et sæt strikkepinde, der er en hel størrelse mindre end hvad der passer til garnet. Flot, Mette!

Ergo – det blev en hårdt opstrikket og bombastisk lille babyvest, hvor maskerne nærmest kæmpede om en plads. Jeg opdagede det hurtigt, men strikkede alligevel videre, mens jeg havde en lang indre dialog med mig selv:

Mette: “Hmmm… jeg tror ikke, det bliver godt. Maskerne er jo helt mast sammen”
Mette: “Skidt pyt, det bliver da fint!”
Mette: “Tror du? Er du sikker? Garnet er jo helt krampagtigt”
Mette: “Visse vasse! Du skal bare strikke lidt videre – så vil du se, hvor fint det bliver”

Og det gjorde jeg så. Strikkede videre. Videre. Og videre. Lige indtil jeg kun manglede den nederste kant på bagsiden. Og først dér tog jeg den trælse beslutning og pillede det HELE op! For det blev ikke pænt. Og hvad kan man så lære af det? At man skal vare sin mund? Eller kun lytte til sin ene hjernehalvdel?

Rigtig god og sommerlig pinse til alle! Har I noget på pindene? Og i så fald på den rette størrelse? ;-)

Læs også om:

Åh, hvor kan garngramsning og visualisering dog være en tricky cocktail! Det fandt jeg igen-igen ud af, da jeg gik igang med at eksperimentere og forberede næste strikkeopskrift til Farmorfabrikkens Strikkeklub.

Vi skal nemlig strikke det fineste babytæppe i netpatent, men det er som om at mønstret kræver en mørkere bundfarve end en lys sandfarve for rigtigt at komme til sin ret. Tæppet lignede i hvert fald mere en træt leverpostejsmad end et lækker-vamset uldtæppe, som man har lyst til at svøbe sit barn i.

Men jeg er helt pjattet med garnet, som er Gepard Garns økologiske uld Pura Lana. Det er let, lunt og blødt. Også kan jeg nemlig ret godt lide tanken om, at når man strikker ting til de mindste, så må garnet gerne være fri for diverse farlige kemikalier.

Så i stedet for at garnet går til spilde, er jeg gået igang med at strikke babyvesten. Den er en klassiker og kan da næsten ikke gå galt?

Læs også om:

Efter jeg har fundet Debbies Bliss’ opskrift på tofarvet babysokker i den fine, fineste bog “Babystrik”, har stømpepindene været på overarbejde. Det er en F-R-Y-D at kunne følge en strømpeopskrift uden at skulle erhverve mindst tolv nye grå hår hver gang jeg skal strikke hælen. Pindene nærmeste bare flyver derudaf… Det her er en sygdom, jeg aldrig vil kureres for!

Læs også om:

Jeg har altid tænkt, at når man rammer en bølge af held, så gælder det da bare om at ride den så længe som muligt. Jeg kastede mig derfor fluks over en ny sokkeopskrift, så snart jeg havde lavet den sidste maske på mit første par (færdigstrikkede) sokker.

Desværre skulle det vise sig, at min sokke-bølge ikke var særlig lang. Jeg røg i vandet med et kæmpe plask, da jeg forsøgte mig med en ny opskrift. Hvad i Alibabas hule er det med dé dérsens sokkeopskrifter?! Hvorfor skal de være så pokkers umulige at afkode?! For nu ved jeg jo, hvor nemt det kan være, når opskriften blot er godt formidlet.

Nåh, men det viste sig heldigvis, at når nu min tro på ‘bølger af held‘ ikke holdt stik, så holdt det gode gamle ordsprog ‘alle gode gange tre‘ heldigvis, hvad det lovede. (HA – det er vist godt at kaste sin tro på alle mulige mundheld. For hvis man prøver længe nok, så er der nok ét, der dur på et tidspunkt. Og hvis ikke – så kan man vel altid undskylde sig med, at ‘Rom ikke blev bygget på en dag‘…)

Summa summarum – jeg forsøgte at strikke mig gennem to opskrifter på babysokker (babysok 1  og babysok 2), før jeg kom frem til intet mindre end verdens bedste opskrift (som jeg nu kalder babysok 3).

På babysok 1 + 2 støtte jeg på det klassiske problem: Hælen! ARGH! Jeg gik fuldstændig kold og kunne ikke få regnskabet til at gå op og desuden irriterede det mig, at man skulle bruge en snor til at parkere de ventende masker. Jeg gad ikke engang prøve på at forstå. Jeg holder stædigt fast i min tro på, at en opskrift da burde kunne formidles på en måde, så den er læsbar og nem at gå til. Det behøves da vitterligt ikke være kvantefysik hver gang!?

Og den påstand beviste babysok 3! Hurra! For ja – det kan faktisk lade sig gøre at finde en opskrift, som er en læsbar guide, hvor man på intet tidspunkt er ladt alene. Den kære Debbie Bliss guider dig nemlig maske for maske. Det var vidunderligt at opleve. Her var ingen indforståetheder eller besværligheder. Tværtimod! Jeg fik endda et tip med på vejen, som jeg godt kunne have brugt for lang tid siden.

Debbie Bliss er nemlig så smart, at hun strikker babysokker med 4 pinde, ikke 5. Det vil sige at selve sokken hænger på tre pinde, hvilket immervæk gør det en hel del nemmere, da der således er flere masker på færre pinde. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg ikke selv har tænkt på det. For det giver jo rigtig god mening! Men nu et tippet i hvert fald givet videre til dig :)

Læs også om:

Jeg har strikket et par sokker. ET PAR! En sok, to sokker. Det vil sige at jeg ikke bare har strikket den venstre og derefter kastet den højre ad helvedes til, da jeg ikke kunne overskue at skulle igennem sådan en rædderlig oplevelse én gang til (lyder det bekendt?) Næh nej, jeg ligefrem nød processen og strikkede møjsommeligt én til hver fod – det har jeg endnu ikke prøvet før.

For nogle år siden troede jeg ellers, at jeg var sådan én, der lærte at strikke ‘over-night’ og ugen efter kunne gå igang med at lave bunkevis af lækre, varme og vamsede vintersokker i samme tempo, som Se&Hør kan producere løgnhistorier om de kendte. Åh, tro mig – jeg kom hurtigt ned fra den piedestal igen. Jeg kunne jo slet ikke strikke. Så det var jo lettere naivt at tro, at jeg da ikke alene kunne lære at strikke ret og vrang på én aften, men også præstere det på et sæt strømpepinde?! Det var da mindst lige så dumt som at gå i bad med regntøj på. Siden er jeg gået lidt mere ydmygt til strikketøjet.

Efter jeg så havde lært at strikke gik der yderlige et par år, før jeg turde strikke sokker. Faktisk kan jeg takke Arne & Carlos for det. For i bund og grund er det deres skyld, at jeg med den største stædighed besluttede mig for, at nu skulle jeg altså lære at mestre strømpepindene! Jeg havde nemlig et brændende ønske om at strikke en kæmpe kollektion af julekugler. Og jeg kan fortælle, at når man først har strikket 10 forskellige julekugler, så synes sokkerne ikke længere at være en kæmpe udfordring.

Så hermed et lille tip til alle, der går med sokke-drømme. Start med julekuglerne! Dermed lærer du først at jonglere med strømpepindene, som var du verdensmester i Mikado. Dernæst kan du tage hul på den næste hurdle i sokke-udfordringen, nemlig hælen, og koncentrere dig om den. For tro mig – hvis du både skal få rynke i panden over strømpepindene OG hælen, så er der stor sandsynlighed for, at du vil give op. Det gjorde jeg i hvert fald.

Ps. En stor TAK til svigermor både for at give mig dette sokke-kit i adventsgave, som gav mig modet på at prøve igen, OG være min mentale støtte, da jeg endelig tog hul på udfordringen igen! Jeg har set min frygt i øjnene og vundet over angsten. Hurra! Nu kan jeg gå igang med storproducere sokker for alle de år, hvor jeg blot har drømt om at gøre netop det …

Læs også om: