Archive | Strikke RSS feed for this section

Strikkegraffiti i mit nabolag?!

Forleden dag på vej på arbejde måtte jeg knalde cykelbremsen i, gnide øjnene en ekstra gang og stirre længe på vejskiltene. For se bare her, hvordan de ser ud:

StrikkegraffitiStrikkegraffitiJuhuuu – strikkeguerillaerne har sørme indtaget København NV, nærmere bestemt Frederiksborgvej! Jeg læste godt om trenden i Politiken (se artiklen her) og har siden tænkt på, om det mon er københavnske Knit Bitch, der har slået til?! Jeg krydser mine fingre…

På bloggen Yarn Bombing kan du i øvrigt finde alverdens gode ideer, imponerende kreationer og sjove eksempler på strikkegraffiti, hvis du går rundt med en Knit Bitch i maven? Se bare her:

Læs også om:

Comments { 5 }

DIY: De perfekte handsker til et bryllup

Jeg ELSKER (!!) bryllupper. Og jeg gruer for den sommer, hvor alle vennerne allerede er blevet gift og derfor ikke længere arrangerer livets skønneste fester. Heldigvis skal jeg til tre bryllupper her i 2011. Det første var i april – og det var helt fantastisk (se her). Det næste er i august og det sidste i september. Det giver mig god tid til både at planlægge gave og outfit.

Min kære svigermor gemmer gerne alle mulige spændende opskrifter fra diverse blade, så da hun kom med et nummer af Hendes Verden, hvor opskriften på de her handsker var i, blev jeg straks inspireret til et outfit. De er jo perfekte til et bryllup – og i øvrigt som revet ud af tv-serien Mad Men.

Jeg ved dog ikke, om jeg tør kaste mig over strømpepindene igen. Sidste gang var næppe nogen succes… Fem små tynde pinde kan nemlig snildt få en ellers fattet kvinde til at græde!

Se opskriften på handskerne fra Hendes Verden her.

Læs også om:

Comments { 0 }

Djævlens babyhue

Sidst i 80’erne strikkede min mor en pink (!) cardigan med kæmpe (!) skulderpuder. Når jeg tænker tilbage på dengang, så ser jeg hende altid for mig med lige præcis den cardigan på. Den var virkelig stor, pink og 80’er-agtig. Og jeg syntes, at den var helt fantastisk!

For en tid siden kom min mor med en pose garnrester, som hun ikke vidste, hvad hun skulle bruge til. Heriblandt lå én garnnøgle fra den pink cardigan. Og den er stadig helt fantastisk!

I lang tid har jeg derfor forsøgt at opstøve en garnnøgle, som bare tilnærmelsesvis kunne minde om den. For jeg ville elske at lave et babysæt i den farve og kvalitet. Det er desværre ikke lykkes. Men nu er garnnøglen blevet en del af mit garnrest-projekt og nu blevet strikket om til en fin djævlehue.

Jeg har efterhånden strikket en hel del djævlehuer og elsker dens utallige variationsmuligheder. Man kan lave den med striber, i flere farveskift eller forskellige garntyper. Man kan pynte den med blomster, pomponer, franske knuder eller hæklede kanter. Og så er den ret nem at gå til og et perfekt projekt, hvis du samtidig gerne vil se en god film (den kræver nemlig kun lidt tællearbejde og da du hele tiden laver det samme, kan du hurtigt opskriften i hovedet).

Jeg har stiftet bekendtskab med to forskellige opskrifter på djævlehuen, men denne som jeg har arvet af min mor er klart blevet min favorit.

Continue Reading →

Læs også om:

Comments { 66 }

Den nye niece

Min kæreste har tæt-på-og-næsten et helt fodboldhold af nevøer. Men nu ser det ud til, at han om ganske kort tid kan tilføje en yndig niece til samlingen. Jeg har derfor haft en fest med at lave et lille babykit i pigefarver – det vil sige i lilla farver. Personligt er jeg helt pjattet med farven – så må vi blot håbe, at de kommende forældre er (eller bliver) det samme. For i pakken ligger en strikket babyvest, hæklet babysutsko, to hagesmækker og en sutteholder. I lilla.

Tryk – og find opskriften på babyvesten, hagesmækken og sutteholderen. Sutskoene er fra Sys Fredens bog “Babyhæklet”.

Læs også om:

Comments { 3 }

Strikket babyvest

Babyvest, opskrift babyvest, strik babyvest, DIY, strikke

Når du er gået kold i at strikke varme halstørklæder i lange baner og har modet på at kaste dig over et nyt projekt, så er en lille, lækker og lun babyvest helt ideel. Min mor har i hvert fald givet mig denne her opskrift,  som er ret overskuelig og kræver (næsten) kun, at du har styr på ribstrik.

Babyveste er i øvrigt et hit – hvilket måske også forklarer, hvorfor den opskrift jeg arvede nærmest var slidt tynd… Jeg tror, at min søster og jeg har haft rigtig mange af versioner af denne vest, da vi var små :-)

Nedenstående opskrift er til en baby på ca. 3, 6 og 12 måneder.
(OBS! Vesten på billedet er strikket til en baby på 6 måneder).

Continue Reading →

Læs også om:

Comments { 216 }

Gaven til en nybagt mor

Min aller skønneste Århus-veninde blev i sidste uge mor for første gang. Det er stort! Derfor har jeg haft rigtig travlt med at forberede en lille ’start-pakke’ med en masse farmor-fabrikerede gaver:

bamse, barnevognskæde, kæde, hue

Én af gaverne har jeg dog haft klar længe – og blot ventet på at storken kom, så jeg kunne lægge billedet ud her på bloggen: En barnevognskæde med små spøgelser. Der er nemlig flere, der har spurgt mig, hvad billedet på bloggens ‘intro-bjælke’ mon var? Det er hermed afsløret:

Barnevognskæde

Og her er tæppet med det forbandede skråbånd, der voldte mig en del besvær. Jeg har forsøgt at lave en fotodokumentar med “en skråbånd-jomfrus første erfaring med den slags fornøjelser”. Den lægger jeg ud her på bloggen i løbet af weekenden – så kan man enten more sig kosteligt over min uvidenhed eller udleve sine egne frustrationer ved at genopleve den blodige seance én gang til. Men her er det færdige resultat:

Syet Babytæppe

Sidst, men ikke mindst: Farmorfabrikkens nye ‘name-tag’ :-)

Syet Babytæppe

Læs også om:

Comments { 10 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates