Archive | Sy RSS feed for this section

DIY: Julens vimpler

Snestorm. To dage i træk! Med andre ord: Så blev det jul, og så blev det fest. Hjemme hos os er vi bare desværre ikke særlig gode til at pynte op, men jeg har dog fået skiftet de fine farverige vimpler ud med en mere julet version. Jo jo, selvom jeg blev lidt i tvivl, hvad jeg dog skulle bruge alle de vimpler til, som jeg fik produceret, da jeg blev ramt af vimpel-feber, så kan jeg sagtens se et oplagt formål nu: Nemlig at bruge vimplerne som julepynt! Du kan finde opskriften på vimplerne lige her.

Læs også om:

Comments { 12 }

Stofresternes ‘One Eyed Joe’

Zap! Så kom mørket! Jeg skal da ellers lige love for, at vintertiden hurtigt satte sit præg på dagsordenen. Hmm. Ved nærmere omtanke så har den jo ikke bare sat sit præg på dagen – den har decideret fået dagen til at forsvinde. Det føles i hvert fald som om, at det er nat hele tiden? Og det giver mig en hel del udfordringer i forhold til at tage fine, lyse billeder af de ting jeg laver, når det er buldermørkt udenfor. Men jeg er jo ikke mindre kreativ af den grund. Tværtimod.

Senest er der kommet endnu et sy-eksperiment ud af fabrikken. Denne babyrangle er blevet til med lidt silkebånd og stofrester. Den er egentlig blevet ret fin, synes jeg. Men jeg er stadig lidt i tvivl om, hvorvidt den lille fyr skal have store, runde filt-øjne eller syvsover-øjne broderet med et par sting? Måske skal han bare være enøjet og kun have én af delene? Hmm… det må jeg sove på i nat. Men indtilvidere er han kort og godt stofresternes One Eyed Joe!

Læs også om:

Comments { 10 }

Broderet barselsgave til kusinen

Min skønneste kusine og hendes italienske mand har fået den lækreste lille søn, der uden tvivl bliver en rigtig hjerteknuser. Bare hans navn i sig selv kalder på bløde pige-knæ og bankende hjerter: Carl Dante Colzada! Wow, jeg synes virkelig, det er et af de flotteste navne, jeg længe har hørt…

I fredags var jeg så hjemme og besøge min kusine og den lille gut og havde naturligvis en barselsgave fra Farmorfabrikken under armen. Jeg havde længe – ja, siden hun for flere måneder siden fortalte den fantastiske baby-nyhed – spekuleret som en tosset over, hvad jeg skulle finde på at lave? For jeg ville så gerne give hende den fineste-fine barselsgave. Da hun så kommenterede Julia Lahmes smukke mobilholder, vidste jeg med det samme, hvad jeg skulle lave. Og sådan en sag er jo oven i købet oplagt til ammende mødre på barsel, som jo ikke lige altid kan rejse sig, når mobilen ringer…

Jeg har haft mobilholderen liggende i et stykke tid, men har ikke kunne vise den til jer, før jeg havde været på barselsvisit. Det har næsten været helt svært at holde den ‘hemmelig’, for jeg er pokkers begejstret for resultatet. Det er længe siden, jeg har været så glad for noget, som jeg selv har lavet. Jeg har derfor glædet mig helt vildt til at give den til hende. Jeg tror seriøst ikke, der findes noget bedre end at give gaver med hjertet. Men her er den: Mobilholder a la Julia Lahme.

Mobilholderen er syet sammen af to stykker blødt læder og et stykke stof. Men jeg inden, jeg overhovedet kom så langt som til sammensyningen, broderede jeg først motivet på stoffet efter en skitse, jeg havde tegnet. Ved hjælp af den fantastiske markeringspen fra Karen Marie Dehns webshop kunne jeg nemlig tegne skitsen direkte på stoffet. Markeringspennen er så smart, at stregerne forsvinder efter et par dage. Ret genialt, synes jeg. Derefter syede jeg det broderede stof og det ene stykke læder sammen. Og til sidste syede jeg så de to stykker læder sammen – naturligvis på vrangen. Så tro mig, det var edderbankemig nervepirrende, da jeg skulle vende vrangen og få dommen. For hvis jeg havde målt forkert eller syet skævt, ville broderiet jo blive ødelagt. Men pyha, syningen sad lige i skabet. Hurra!

Læs også om:

Comments { 26 }

Stofrester kalder på eksperimenter

Jeg har været en ‘handicappet farmor’ den sidste uges tid. Med andre ord så har jeg hverken kunne strikke eller hækle, da jeg er kommet til skade med min venstre hånd. Man kunne snildt mistænke mig for at have overbelastet hånden med timevis af nørklerier. Men nej – min hånd er skadet, fordi jeg (hold nu fast) har stået på hænder.

Når jeg ikke lige sidder i sofaen, så befinder jeg mig ofte i det lokale Crossfit-center. Og her skulle vi sidste gang – som så mange gange før – stå på hænder og lave armbøjninger (læs: jeg kan stå på hænder og lave en promille af en bøjning. Men en hel armbøjning, ha ha… det må blive i mit næste liv!) Nåh, men på en eller anden måde får jeg lavet en dum drejning med min hånd. Derfor har jeg nu ikke længere en hånd, men et stift bræt med fem fede pølser.

Jeg kan således af erfaring fortælle, at det er umuligt at holde om et par strikkepinde eller en hæklenål, når man ikke kan bøje fingrene. Men jeg har til gengæld fundet ud af, at man godt kan sy! He he! Mit bræt af en hånd er faktisk helt utrolig praktisk i forhold til at holde stoffet lige. Min skade var altså en kærkommen lejlighed til at eksperimentere lidt med mine mange stofrester og afprøve nogle nye ting, som ikke krævede præcisionsarbejde. Den lille fyr på billedet er således blevet til på baggrund af en stiv hånd, en bunke stofrester og et par ideer til et nyt barsels-kit. Det er sq da slet ikke så tosset ;-)

Læs også om:

Comments { 10 }

Bunker af stofrester: What to do?

Jeg ved ikke, om det bare er mig, (der har tysk blod i årene og dertilhørende sparsommelighed), som får et lille stik i maven, når jeg kigger på mine bunker af stofrester? For jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal bruge dem til, men jeg kan heller ikke finde ud af at smide dem ud. Så bunken vokser og det samme gør min stikken i maven…

Senest har jeg opdaget at både vimplerne og den hæklede sutteholder med påsyet ‘cover’ er glimrende til at gøre et indhug i bunken. Men Betina, der har den sprudlende inspirerende krea-blog Hos Frøken Jensen, har fundet på noget endnu smartere! Hun har nemlig designet den skønneste pude med små ‘blade’, der ligger i lag på lag og skaber det fineste farverige look. Jeg blev vildt begejstret, da jeg så den, og spurgte derfor straks, om jeg ikke måtte vise den her på Farmorfabrikken og dele hendes fantastiske idé med jer. Synes I ikke også bare den er fin?

Men glæden stopper ikke her. For hvis du får krea-kløe i fingrene bare ved at kigge på billedet, så har Betina været så sød at lægge en rigtig god og lettilgængelig DIY ud på bloggen, så du selv kan sy puden – der desuden også kan bruges som et pille-nusse-hygge-tæppe til baby. Så fint! Du kan finde opskriften lige her.

Læs også om:

Comments { 8 }

DIY: Sy dine egne vimpler

Jeg har som tidligere fortalt fået en heftig og uden tvivl uhelbredelig fetich for de farvestrålende, festlige vimpler. Siden den første vimpel så dagens lys for et par weekender siden, har jeg stort set syet et par stykker hver weekend – og uden nogen anden anledning end jeg bare liiige havde lyst. Er der mon noget galt med mig? Har jeg boet i et cirkus i et tidligere liv? Eller er mit farveorgie blot en instinktiv oprustning til den lange, mørke og grå vinter? Egern samler jo også nødder til deres vinterforråd, ik?

Nåh, men vi kan altid snakke om mine neuroser en anden dag. Jeg vil nemlig langt hellere bruge tiden på at dele dem jer. Altså vimplerne, ikke neuroserne. Derudover har en sød læser, Birgitte, også spurgt, om jeg ikke ville lave en DIY? Og det ville jeg i hvert fald. Så det har jeg hermed gjort. Rigtig god fornøjelse :-)

Continue Reading →

Læs også om:

Comments { 24 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates