Archive | Sy RSS feed for this section

DIY: Marapyttas babysutsko

Marapyttas sutsko

Jeg får syet alt, alt for lidt … Derfor udlever jeg alle mine hedeste Liberty-drømme hos Line med den skønne kreablog Marapytta – som du måske kender fra den über-fede quiltede jakke, som mange i Blogland har syet på Lines syskole. En jakke, som jeg selv drømmer om at få en tur gennem symaskinen en dag.

Nu har jeg lige opdaget, at Line har lavet den mest tjekkede DIY på disse søde, blomstrede sutsko. Årh, jeg synes, de er så fine! Derudover er opskriften minutiøst gennemgået trin for trin, så jeg tænker, at det nærmest må være umuligt at tabe tråden. Så måske skulle jeg støve symaskinen af. Det kribler i hvert fald i fingrene …

Du kan finde Lines DIY på sutskoene HER.

Læs også om:

Comments { 6 }

Broderet påfugl på mobilen

Broderet påfugl

For et år siden (gisp! tiden flyver stærkt …) lavede jeg en mobilholder til min sødeste kusine. Jeg syede selve holderen i blødt læder og broderede en påfugl på et stykke stof, som jeg syede på fronten. Arbejdet var egentlig nemt at gå til. Det tog blot lang tid at brodere den fine, farverige påfugl. Og det er det eneste, der har holdt mig fra at lave flere.

Men nu har jeg måske fundet svaret. For se lige denne her meget, meget smukke påfugl, som er kreeret af Nancy fra bloggen Do Small Things with Love. Jeg tænker, at den kunne være  virkelig fin på fx en mobilholder. Eller en t-shirt. Jeg må vist på jagt i stofresterne …

Læs også om:

Comments { 6 }

Barselsgave til lillebror

20130609-191437.jpg

Min sødeste Århus-veninde fik en lille søn i sidste uge, så jeg har forberedt en lille barselspakke, som flyver med posten i dag: Et lille patchworktæppe, en strikket babybluse, en hæklet hagesmæk + sutteholder og et dino-dyr. Så nu krydser jeg fingre for, at Postmand Per er lige så dygtig med leveringer i Århus som storken …

Læs også om:

Comments { 12 }

DIY: Lav dit eget stofprint

DIY stoftryk

Mit über-ynglings krea-magasin Mollie Makes har skrevet om et spændende DIY-tip, som jeg helt sikkert må afprøve på et tidspunkt! En designer fra Computer Arts har nemlig gjort det muligt, at du nu selv kan kreere dine ynglings kruseduller om til dit eget stoftryk.

Du skal “blot” bruge Photoshop, følge 12 trin og sende filen videre til en printer, der kan udskrive mønstret på stof. Det lyder nemt – men jeg har hverken Photoshop eller en stofprinter. Sååååå... det projekt ligger ikke øverst i to-do-bunken. Men jeg kunne ikke lade være med at blive begejstret alligevel. For det er da smart, ik? :)

Læs også om:

Comments { 9 }

DIY: Julens vimpler

Snestorm. To dage i træk! Med andre ord: Så blev det jul, og så blev det fest. Hjemme hos os er vi bare desværre ikke særlig gode til at pynte op, men jeg har dog fået skiftet de fine farverige vimpler ud med en mere julet version. Jo jo, selvom jeg blev lidt i tvivl, hvad jeg dog skulle bruge alle de vimpler til, som jeg fik produceret, da jeg blev ramt af vimpel-feber, så kan jeg sagtens se et oplagt formål nu: Nemlig at bruge vimplerne som julepynt! Du kan finde opskriften på vimplerne lige her.

Læs også om:

Comments { 12 }

Stofresternes ‘One Eyed Joe’

Zap! Så kom mørket! Jeg skal da ellers lige love for, at vintertiden hurtigt satte sit præg på dagsordenen. Hmm. Ved nærmere omtanke så har den jo ikke bare sat sit præg på dagen – den har decideret fået dagen til at forsvinde. Det føles i hvert fald som om, at det er nat hele tiden? Og det giver mig en hel del udfordringer i forhold til at tage fine, lyse billeder af de ting jeg laver, når det er buldermørkt udenfor. Men jeg er jo ikke mindre kreativ af den grund. Tværtimod.

Senest er der kommet endnu et sy-eksperiment ud af fabrikken. Denne babyrangle er blevet til med lidt silkebånd og stofrester. Den er egentlig blevet ret fin, synes jeg. Men jeg er stadig lidt i tvivl om, hvorvidt den lille fyr skal have store, runde filt-øjne eller syvsover-øjne broderet med et par sting? Måske skal han bare være enøjet og kun have én af delene? Hmm… det må jeg sove på i nat. Men indtilvidere er han kort og godt stofresternes One Eyed Joe!

Læs også om:

Comments { 10 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates