Archive | Sy RSS feed for this section

Barnevognskæde med små ugler

Jeg har fået et utal af bestillinger på denne barnevognskæde. Og nu har en ny version set dagens lys.

Barnevognskæde ugler

Læs også om:

Comments { 4 }

Gaven til en nybagt mor

Min aller skønneste Århus-veninde blev i sidste uge mor for første gang. Det er stort! Derfor har jeg haft rigtig travlt med at forberede en lille ’start-pakke’ med en masse farmor-fabrikerede gaver:

bamse, barnevognskæde, kæde, hue

Én af gaverne har jeg dog haft klar længe – og blot ventet på at storken kom, så jeg kunne lægge billedet ud her på bloggen: En barnevognskæde med små spøgelser. Der er nemlig flere, der har spurgt mig, hvad billedet på bloggens ‘intro-bjælke’ mon var? Det er hermed afsløret:

Barnevognskæde

Og her er tæppet med det forbandede skråbånd, der voldte mig en del besvær. Jeg har forsøgt at lave en fotodokumentar med “en skråbånd-jomfrus første erfaring med den slags fornøjelser”. Den lægger jeg ud her på bloggen i løbet af weekenden – så kan man enten more sig kosteligt over min uvidenhed eller udleve sine egne frustrationer ved at genopleve den blodige seance én gang til. Men her er det færdige resultat:

Syet Babytæppe

Sidst, men ikke mindst: Farmorfabrikkens nye ‘name-tag’ :-)

Syet Babytæppe

Læs også om:

Comments { 10 }

En søndag på skrå

Hvis der fandtes en hotline for selvmordstruende mennesker med seriøse skråbånds-problemer – så kunne jeg uden tvivl nummeret i hovedet! Jeg har nu brugt halvdelen af søndagen på at regne ud, hvordan jeg bedst syr skråbånd på et tæppe?! Krisehjælp anyone?

skråbånd http://farmorfabrikken.dk

Læs også om:

Comments { 8 }

I’m watching you

Godt så, nu hvor hæklenålen og strikkepindene er sendt på orlov (mens min skulder og jeg er ved at blive gode venner igen), så kan man jo altid kaste sig over symaskinen. Og den har jeg faktisk helt savnet. Carmen – som Husqvarna har døbt hende – er knap og nap fra samme årti som min farmor. Men selvom hun er en ældre dame, er hun altid flyvende. I dag krearede vi disse små farverige spøgelser sammen. Nu hænger de på en barnevognskæde og er klar til at holde onde drømme langt, langt væk…

Læs også om:

Comments { 1 }

Baby boom

Jeg er omgivet af kvinder i den fødedygtige alder. Bare de sidste par år er verden blevet 43 tumlinge rigere. Det er jo ikke helt tosset, når man som mig er svært begejstret for at nørkle. Problemet er bare, at selvom mine strikkepinde er rødglødende og min lokale garnpusher støvsuget for garn, så kan jeg aldrig nå at lave alt dét, som jeg gerne ville. Hvis jeg kunne, ville jeg fx lave mange flere af dem her: Sutteklude!

baby boom hæklet kanin http://farmorfabrikken.dkbabyboom patchwork http://farmorfabrikken.dk

Den runde er hæklet efter en opskrift, som du kan finde her. Og den firkantede at syet sammen af diverse stofrester og silkebånd, som de små babyfingre elsker at nulre.

Læs også om:

Comments { 11 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates