Archive | Strikkeopdragelse RSS feed for this section

Endnu en gang har jeg opdaget strikningens mangfoldighed. Endnu en gang har jeg opdaget, at jeg kun har lært en brøkdel af hele håndværket. Og endnu en gang giver strikdesigner Sus Gebhards vise ord mere end mening: “En opskrift er en vejledning, ikke et diktat. Der er nemlig mange måder at strikke på – og hvad der er rigtig for én person, er forkert for en anden. Derfor vil du generelt ikke finde konkrete beskrivelser på forskellige teknikker i en opskrift.”

Nu kan jeg jo lige pludselige godt forstå, hvorfor det er, at strikdesignere ikke altid kan skære tingene ud i pap. Det er altså ikke fordi de er dovne eller fordi de tager viden, som er dyrebar for nybegyndere, for givet. Det er fordi, der er så mange måder at strikke på. Men åh altså, det er jo lige præcis netop den udpenslende beskrivelse, som jeg så ofte mangler, når jeg går i stå i en opskrift på samme måde, som et kæmpe stort krydstogtskib går på grund i den svenske klippefyldte skærgård. Den sidder fast. Jeg sidder fast. Den synker. Jeg synker. End of story.

Og det var lige præcis, hvad jeg gjorde, da jeg nåede til vendingerne i hætten i opskriften på lille babycardigan, som vi laver i Strikkeklubben. Jeg sad fast. Og så vidt jeg kunne høre, når jeg bankede lidt på skroget af den synkende skude, så var det netop også vendingerne, der gav andre problemer. Hm?! Hvad gør man så? Man hiver da sin strikkebibel ned fra reolen! Hurra og amen!

Her kunne jeg læse, at vendepinde også kaldes ‘forkortede pinde’. Jeg kan også huske, at jeg et andet sted har læst, at det er en strikketeknik, der både er frygtet og misforstået – men som bare gerne vil elskes. He he! Det synes jeg er lidt sjovt. Vendepinden er altså åbenbart strikningens sorte får. Så nu har jeg sat mig for at lære at elske that son of a B…

Nåh, men med min nu kærlige indstilling kunne jeg så læse, at vendinger bl.a. bruges, når du skal have lidt mere rummelighed i arbejdet – fx omkring barmen i bluser eller bag på bukser – eller hvis arbejdet skal være lidt højere i den ene side, hvilket jeg jo på en måde skal, da jeg skal bruge vendingerne til at gøre cardiganens hætte spids. Continue Reading →

Læs også om:

Jo mere man strikker, jo mere opdager man, at der er mange forskellige måder at gøre det på. At strikke er vel egentlig lidt som at tale et specifikt sprog? Selv om en dansker, en nordmand og en brite lyder vidt forskellige, når de fortæller om en given ting – så siger de jo det samme.

Jeg ved ikke, hvilket sprog, jeg taler, når jeg strikker? For jeg har opdaget, at jeg efterhånden har lært at strikke en udtagning på dansk, norsk og engelsk. Det er tre forskellige måder at tage ud på, men selv om udtagningerne ser forskellige ud – så ender man jo med det samme resultat: Der er tilføjet en maske.

Men forvirringen blev total, da der pludselig bare stod ”Tag 1 maske ud” i opskriften på Babycardiganen, som vi er ved at lave i Strikkeklubben. Jeg gik helt i stå. Noget så simpelt var pludselig blevet til en række valg, hvor jeg skulle tage stilling. Men jeg anede vitterligt ikke, hvilken udtagning, der ville egne sig bedst. Og hvad gør man så? Man bruger én af sine livlinjer og ringer til en ven.

Jeg gik direkte til kilden – strikdesigner Sus Gebhard – for at høre, hvilken udtagning, hun foretrækker? Og her sagde hun noget rigtig interessant, som jeg gerne vil dele med jer. For det er helt klart værd at huske på, hver gang man går i gang med en ny opskrift. Som strikdesigner er hun nemlig meget bevidst om, at en opskrift skal være en vejledning – ikke et diktat. For det er netop forskelligt, hvordan folk strikker. Hvad der er rigtig for én, er måske forkert for en anden.

Derfor har Sus med vilje blot skrevet ”Tag 1 maske ud”. Oftest bruger hun selv lænkeudtagning, hvilket også er den udtagning, som jeg lærte som noget af det første (se længere nede). Så det er den, jeg har valgt at bruge, da den også er usynlig i glatstrik. MEN – jeg måtte selvfølgelig lige se, hvad min strikkebibel har at sige til den sag.

Hele humlen ved udtagninger er åbenbart, at du kan lave udtagne masker, som er usynlige (hvilket man oftest gerne vil have) eller synlige (hvis de fx skal passe ind i et mønster). Og du kan tage ud midt på en pind eller ude i kanten. Derefter viser strikkebiblen flere forskellige måder at tage ud på. Men de to mest almindelige er 2-i-1 maske og lænkeudtagning.

Da jeg synes, det er så meget nemmere at SE, hvordan man gør, fremfor at LÆSE – så har jeg fundet to videoer fra Garnstudio, der illustrerer teknikkerne. På siden kan du i øvrigt også finde de andre udtagninger, som strikkebiblen viser, så den er bestemt værd at tjekke ud. Jeg er blevet lidt klogere – det håber jeg også, at du blev?

Teknik: Strik 2 masker i 1

Teknik: Lænkeudtagning

Læs også om:

Det er egentlig sjovt, hvorfor jeg ikke har skrevet dette indlæg for lang tid siden – for det var netop min (manglende) erfaring med strikkeprøver og strikkefasthed, der blev startskuddet for min Strikkeopdragelse-føljeton. Men måske er det min underbevidsthed, der har holdt mig fra det? For når jeg genlæser mit indlæg fra dengang, hvor jeg på grummeste vis lærte, hvorfor dét at tjekke strikkefasthed er SÅ vigtigt, så genlæser jeg også et indlæg, der minder mig om, at jeg nærmest var ved at kvitte strikkepindene (igen-igen!).

Som strikkende nybegynder kan man nemlig støde på en del udfordringer, når man forsøger at blive bedste venner med et par strikkepinde – vel at mærke ud fra tanken om, at det nye venskab på få dage vil materialisere sig til den cardigan, som man så hænge nede i Magasin. For så kan det kan være vildt frustrerende, når fingrene krampagtigt holder så godt fast om pindene, at selv dem af stål er ved at knække; når de spændte skuldre sidder så højt, at man får hovedpine i et par dage efter; og når garnet opfører sig som en terrorist, der åbenbart kun har ét formål: At gøre livet rigtig, rigtig surt for dig!

Been there, done that! Men tro mig – hvis du hænger i, så kan dine strikkepinde i aller højeste grad blive dine bedste venner. Venner, hvis selskab du bliver dybt, dybt afhængig af og som altid får dig i bedre humør. Men tro mig også, at venskabet snildt kan bero på, hvorvidt du tjekker din strikkefasthed eller ej.

Som altid har jeg derfor hevet min strikkebibel frem og genlæst, hvad Vivian Høxbro skriver om strikkefasthed. Her står der med store fede bogstaver: ADVARSEL: “Selv små udsving i strikkefastheden giver store udsving i størrelsen. Det er derfor rigeligt arbejdet værd at strikke prøver.”

Men hvordan tjekker man så strikkefastheden? Continue Reading →

Læs også om:

Som lovet vil jeg gerne dele min succes-oplevelse med at strikke både snoninger og dutter. For det viste sig jo (til min store overraskelse), at ingen af delene var særlig svære. Årh, hvis jeg dog bare havde vidst det noget før og ikke været så teknik-forskrækket, så havde jeg uden tvivl kastet mig ud i flere projekter med fine mønstre i stedet for altid at holde mig til de sikre med rib-, glat- eller retstrik. Jeg føler mig straks, som Homer Simpson, når han klasker hånden mod panden i et ‘dumme-slag’ og irriteret udbryder “doh!” (det ser cirka sådan her ud).

Jeg har derfor haft fat i min strikkebibel og grundigt læst kapitlet om ‘Aranmønstre’, som jeg nu ved er den korrekte betegnelse for denne slags strukturmønstre (jeg elsker, at det altid er så nemt at blive klogere blot ved at slå op i biblen). Derfor ved jeg nu også, at dutterne ikke hedder dutter, men bobler. Aha! Den viden i sig selv gør det jo allerede en hel del nemmere bare at google sig frem til nyttige how-to-videoer.

Efter et visit på Flickr kunne jeg desuden hurtigt se, at aranmønstre er meget populære til store vamsede sweatre – her både til mænd, hunde og damer. Jeg synes, at kombinationen af snoninger og bobler er helt utrolig flot, det er virkelig imponerende håndværk! Men selv om jeg er blevet modigere efter min succes-oplevelse, så tror jeg dog, at der går lidt tid før jeg springer på en hel sweater. Der må vist være grænser for, hvor meget jeg tør sætte mit nyvundne held på spil… For jeg har ikke lige frem en forhistorie, som lykkens pamfilius.

Snoninger

Jeg indrømmer blankt, at det udelukkende er mønster-rapporten, som har jaget en skræk i mig, hvad angår snoninger. For jeg forstod simpelthen ikke de der streger, der løb hen over flere masker – som på fx dette mønster. Men det er faktisk slet ikke så indviklet. For stregerne betyder bare, at du skal sætte et vist antal masker på en såkaldt hjælpepind* – enten foran arbejdet eller bagved arbejdet. Hvis din snoning fx er på i alt 6 masker, så sætter du 1.) 3 masker på en hjælpepind, 2.) strikker de næste 3 masker, 3.) strikker de 3 masker fra hjælpepinden. Således skifter de 2 x 3 masker plads og skaber en snoning. Hmm… gav det mening? Ellers tjek denne her video fra Garnstudio. Dertil kan side 32-41 i min strikkebibel (Politikens Strikke- og hæklebog af Vivian Høxbro) på det varmeste anbefales, da den viser et hav af forskellige måder, man kan strikke snoninger på.

*Hjælpepind

En hjælpepind er enten en buet strikkepind eller blot en strømpepind, og så vidt jeg kan forstå anbefales det, at man 1.) bruger nogle, der er et nummer tykkere end de pinde, du strikker med og 2.) bruger nogle af træ, da maskerne således ikke glider af, mens man har parkeret dem dér under arbejdet. Hos min ynglings garnbutik, Uldstedet, har de fx de her hjælpepinde.

Bobler

Kært barn har mange navne. Jeg har kaldt dem alt fra dutter til knuder og i biblen står der, at de også går under navne som knopper, popcorn, fingerbøl og pæoner. Ak ja, men helt korrekt går de altså under fællesbetegnelsen bobler. Så langt, så godt. Dernæst har jeg opfattelsen af, at der også er forskellige måder at strikke dem på, men at man i udgangspunktet strikker boblen ud fra samme princip om, at man 1.) strikker flere masker i én og samme maske, 2.) vender arbejdet og strikker de nye masker vrang, 3.) vender arbejdet og strikker maskerne sammen til én.

Det er dog lidt forskelligt, hvordan folk vælger at strikke 1. trin. Jeg har lært, at man skiftes strikker ret og vrang, men jeg kan også se, at der er nogle, som strikker maskerne ved at lægge garnet foran pinden. Se fx de her to videoer: Garnstudio’s Boble strik og den engelske How to knit a bobble. Personligt synes jeg altid, det er meget nemmere at SE, hvordan man gør – fremfor at LÆSE, hvordan man gør. Jeg håber dog, at jeg har hjulpet dig lidt på vej?

Læs også om:

Jeg er igang med at strikke en lille sommertop til baby, hvor både hals- og ærmekanter skal strikkes fast på arbejdet efter man har strikket for- og bagside. Det har jeg endnu ikke prøvet, da kanterne på de ting, jeg har strikket so far, altid har hængt sammen med resten af arbejdet – fx den lille babyvest, som man strikker ud i et. Jeg greb derfor straks ud efter min strikkebibel og slog op på side 97 under kapitlet: “At strikke kanter på”. Bum. På ganske kort tid åbenbarede sig en helt ny verden af kanter…

Det første jeg lærte var, at kanterne ofte strikkes på pinde, der er ½-1 størrelse mindre. Og at kanterne altid skal strikkes på før resten af arbejdet sys sammen. Bum bum. Allerede nu var jeg blevet en hel del klogere end jeg var før.

Dernæst viste det sig, at selve kant-strikningen heldigvis ikke var sværere end som så. Det var faktisk blot lidt som at hækle med en strikkepind. Udfordringen viste sig snarere at komme i form af afkodningen af masker. Jeg har fx nemt ved at afkode aflukningsmaskerne, men svært ved at afkode kantmaskerne. Så for mig bliver udfordringen større ved ærmegab end ved halsudskæring. Nåh, men lige meget om du strikker ærmer eller hals, så lyder proceduren ganske enkelt som følger:

“Hold garnet på venstre hånds pegefinger, som når du strikker. Stik pinden ind under hele kantmasken (2 tråde), grib garnet med spidsen, og træk det ud under kantmasken. Som regel strikkes 1 maske i hver kantmaske” (s. 97, Politikens Strikke- og hæklebog)

Hvis du – som jeg – har nemmere ved at forstå ting, når du SER dem frem for når du LÆSER om dem, så kan jeg anbefale, at du ser denne video fra Garnstudio. Spring frem til 2 minutter og 40 sekunder. Her viser de, hvordan man strikker masker på. Eksemplet er godt nok vist på en sokkehæl, men princippet er det samme. Se videoen her.

Inden jeg gik igang med at strikke kanterne på babytoppen, lavede jeg lige et lille øvestykke, som viste sig at være en klog investering. Man gør sig nemlig altid et par erfaringer, som er gode at tage med sig. Fx fandt jeg ud af, at det er vigtigt, at du lukker løst af – ellers er det møg besværligt at hente garnet gennem begge aflukningskæder. Hvis der nu alligevel er et par masker – eller ti – som driller, så er hækle-sammenligningen slet ikke så tosset. For jeg fandt ud af, at du i princippet blot kan hente alle maskerne med en hæklenål og derefter sætte løkken på din strikkepind.

Og her er så resultatet. Jeg har valgt at strikke arbejdet i glatstrik og kanten i retstrik, da jeg skal gøre det samme i opskriften på babytoppen. Ofte bruger man dog ribstrik i kanterne, da det har en god elastisk funktion. Bemærk hvordan aflukningsmaskerne ligger på bagsiden, næsten som en hæklet kæderække. Til gengæld bliver forsiden helt glat. I like :-)

Min strikkebibel kunne i øvrigt yderlige fortælle, at der findes et hav af forskellige kanter alt efter om man strikker til halsudskæringen, knapkanten, ærmegabet eller lommen. Dem vil jeg ikke gå nærmere ind i her, da den enkelte opskrift i udgangspunktet altid vil fortælle, hvilken type der kræves. Men måske jeg vender tilbage til én eller flere af dem, når jeg støder på dem i andre opskrifter. Det må tiden vise…

Læs også om:

Som I allerede ved, strikker jeg to julekugler hver måned. Og kender I det? Når man strikker det samme tilpas mange gange, så kniber det nogle gange med at huske, hvor faaaan’ det lige var, man var kommet til i mønstret?

Jeg kan huske, at min mormor havde sådan en smart magnet-pind, som hun rykkede i takt med at arbejdet skred frem. Jeg har desværre ikke sådan én og ved heller ikke, hvor man kan købe den? Men en dag faldt det mig ind, at man da bare kan bruge en ‘note it’. Den fungerer glimrende som en ‘huskelap’. Så nu er det også nemt at lade arbejdet ligge et par dage uden at have problemer med at huske, hvor i mønstret, man var nået til?

Som I kan se, er jeg i øvrigt i fuld gang med at strikke maj måneds julekugle. Jeg har jo sat mig for, at jeg vil strikke to julekugler hver måned frem til jul.  Jeg har været ret spændt på, om jeg ville gå kold i projektet undervejs. Og jeg må nu indrømme, at jeg er kommet dertil, hvor denne måneds arbejde har været knap så lystbetonet i sammenligning med de andre måneder. Det er dog ikke så meget mønstret – det er mere fornemmelsen af at sidde med tykt uldgarn, når solen skinner…

Læs også om: