Om Farmorfabrikken

Vi kender alle sammen hende dér Farmor. Altså, ikke hende den royale Farmor med de gule tænder eller den flyvende Farmor med skrigende orange hår. Og heldigvis heller ikke hende, som Sys Bjerre synger om. Men hende som vi har allermest kær. Hende, der gav os slik, når vores forældre kiggede den anden vej og kom med dækhistorier, så vi undgik rungende skideballer. Hende i de blomstrede bomuldskjoler, der duftede af en særlig blanding af hjemmelavede boller, Vanderbilt parfume og Ricola bolsjer.

Jeg savner hende. Og hver gang jeg sidder i min sofa og nørkler med et kreaprojekt – så tænker jeg på hende. For hvor kunne jeg dog godt bruge hende, hendes tålmodighed og astronomiske store viden om alt der har med strikkepinde og symaskiner at gøre. Ej at glemme hendes aldrig udtømte lager af chokolade og nybagte boller…

Med denne blog vil jeg forsøge at være min egen verdens bedste farmor. Den farmor, der hygger, inspirerer og fortæller små historier. Den farmor, der har oceaner af tid til at lytte, omfavne og rose. Og den farmor, der med glæde deler ud af hendes strikke- og hækleopskrifter og som forsøger at forklare de indforståede opskrifter på almen dansk og ikke i mærkelige forkortede koder.


Farmorfabrikken er en kreativ blog om hækling, strikning og syning. Her skriver jeg om de ting, der inspirerer mig og de ting, som jeg selv har fingrene i. Bloggen bliver opdateret et par gange om ugen.

Asger Simonsen, Farmorfabrikken

Foto af Asger Simonsen (www.asgersimonsen.dk)

63 Responses to Om Farmorfabrikken

  1. Sarosh 22. januar 2011 at 20:00 #

    Hej Mette
    Det er sku da bare Wonderfull at du har lavet dit eget farmor univers. Det oser jo af hygge og varme, lige som du er :-)
    Dejligt initiativ :-)

    Kærlig hilsen
    Sarosh

  2. Milla 25. januar 2011 at 08:55 #

    TILLYKKE med dit fuldstændige fantastiske univers. Glæder mig meget til at følge med. Måske Arthur og jeg snart kommer med en “farmor-bestilling” på noget krea krims-krams :-D

    • farmorfabrikken 25. januar 2011 at 09:06 #

      Hyggeligt :-) I er altid velkomne. Jeg ser stadig frem til den dag, hvor der bliver tid til et kursus hos din seje mor!

  3. busted 14. marts 2011 at 11:31 #

    sikken en fantastisk ide …. tro egentlig også jeg er min egen bedste og det jeg ikke kan finde ud af selv finder jeg hos alle jer andre…. tak for en dejlig blog

    • Farmorfabrikken 14. marts 2011 at 12:32 #

      Tak for de søde ord – og ja, vi må holde sammen os ‘bedstemødre’ ;-)
      Kh, M

  4. Maiken 30. marts 2011 at 09:01 #

    Skøn intro der fik mig til at trække på smilebåndet. I min verden villle de hedde Mormorfabrikken. :)

    Jeg vil se frem til at følge med herinde…

    • Farmorfabrikken 30. marts 2011 at 17:27 #

      Tak for din søde besked. Os ‘bedsteforældre’ må jo holde sammen herinde i blog-land Skønt kig på din blog – glæder mig til at følge med!

  5. Marina 29. november 2011 at 14:02 #

    Det er en rigtig god blogtitel. Underfundig og genkendelig på en gang. Tillykke.

    • Mette / Farmorfabrikken 29. november 2011 at 14:17 #

      Tak tak :)

  6. Salli 22. januar 2012 at 21:02 #

    Spændende, spændende blog og skrevet i et sprog der lader minderne stå klart frem. I formår virkelig, at fange ånden om farmor (i mit tilfælde mormor).

    Jeg glæder mig til at følge med her på siden og forhåbentlig indimellem komme med gavlige indlæg.

    Mange hilsner Salli.

    • Mette 22. januar 2012 at 21:17 #

      Tusind tak, Salli :) Kh Mette

  7. Søs 3. februar 2012 at 17:27 #

    Hej søde piger
    Fantastisk flot side. Kan I hjælpe mig med at finde en opskrift på en smart hæklet vest som ik,ke er for svær at lave? Marie er lige begyndt at hækle og hun gør det rigtig godt, så jeg vil gerne opmuntre hende dtil at blive ved.
    Knus fra moster Søs

    • Mette 4. februar 2012 at 07:56 #

      Hej moster Søs

      Tak :) Jeg har ikke selv prøvet at hækle en vest, men har mange gange overvejet selv at hækle en, der er i bogen “På pinde og nåle” (side 71). Bogen er også fyldt med gode begynder-projekter og opskrifterne er til at forstå.

      Pøj pøj med hæklerierne :)

      Kh, Mette

  8. RikkeRøjkjær 7. februar 2012 at 19:31 #

    iææjjj. Og HepHep for ideen bag farmorfabrikken.
    RikkeRøjkjær

    • Mette 7. februar 2012 at 19:35 #

      Tak Rikke :)

  9. Pernille 9. februar 2012 at 07:32 #

    WOW, det her er da lige en blog efter mit hoved! Skønne ting, I laver, og dejlig humor! Selvom jeg ikke kan strikke en maske eller sy et sting, bliver jeg superinspireret herinde, har føjet jer til mine blogs, og glæder mig til at følge jer! … Og jeg har aaaaldrig haft en rigtig farmor før :-) KH Pernille

    • Isabella 9. februar 2012 at 08:36 #

      Tusind tak for ros! :-) Hvor er det bare dejligt at høre.
      Jeg har også være inde på din blog og hjemmeside, og kan jo kun sige “I LIGE MÅDE” :-)
      Kh. din farmor

  10. Marie Henriksen 12. februar 2012 at 15:41 #

    Hej Farmorfabrikken.
    Super spændende side, her kan man bruge lang tid.
    Jeg er altid ude efter gode opskrifter,strikker til 6 børnebørn, alle piger,
    den ene er ved at lære at strikke.
    Derudover strikker jeg til Mødrehjælpen, og projektet varmestuestrik.
    Med kærlig hilsen
    en strikkeglad Farmor.
    Marie.

    • Isabella 12. februar 2012 at 15:55 #

      Tusind tak, Marie! Og sikke et kompliment, når nu det kommer fra en ægte farmor :-)
      Rigtig god søndag – Kh. Isabella

  11. Marie 21. februar 2012 at 08:23 #

    Hej Farmorfabrikken! Super fin side. Jeg er strikke-nybegynder og har nu fundet en opskrift, hvor man skal strikke “rillestrik” – hvad betyder det?? Håber I kan hjælpe. Kh. Marie

  12. Ingrid T. Kristensen 27. februar 2012 at 21:04 #

    Hej

    Jeg tænkte om jeg måtte bruge jeres blog til at høre om der er andre fra Esbjerg som bruger jeres blog og herigennem måske finde nogle “håndarbejde – Veninder” hvor man kunne mødes engang imellem og kreaere sammen over en kop kaffe/the.

    kærligst
    Ingrid

    • Mette 28. februar 2012 at 07:32 #

      Hej Ingrid

      Tusind tak for din besked både her og på ugens give away. Hvor blev jeg glad for begge :-) Det er så dejligt at høre, at der er andre som os. Og sjovt at du selv nævner muligheden for at bruge Farmorfabrikken til at finde flere. For det er noget vi længe har tænkt på. Så hold øje med bloggen i weekenden, hvor vi vil oprette en side for “Strikkeklubber”.

      Kh, Mette

  13. Inger Nielsen 10. april 2012 at 11:02 #

    Det er en rigtig god ide med en farmorside, jeg er selv sådan en så jeg måtte smile lidt af beskrivelsen. Jeg laver selv meget hobbyarbejde, så det er en rigtig hyggelig hjemmeside I har lavet.
    Hilsen Inger.

    • Mette 10. april 2012 at 16:55 #

      Tak Inger, hvor er det dejligt at høre :-) Og altid skønt at vide, at der er andre som én selv, der stukket af en gal strikkepind ;-) Kh, Mette

  14. Tina Dalgas 22. maj 2012 at 05:38 #

    Hej Farmorfabrikken
    En rigtig fin og inspirerede side. Jeg håber der er nogen, der kan hjælpe med en opskrift på babystrømper i muslingemønster. Jeg kan huske min mormor altid strikkede et par hvide strømper i dette mønster – til alle nyfødte, som hun kendte.

    • Mette 22. maj 2012 at 06:30 #

      Tak – jeg er desværre ikke stødt på nogen babystrømper i muslingemønster. Men de lyder godt nok fine :-) Kh, Mette

    • Hanne 13. juni 2012 at 14:51 #

      Hej Tina

      Mine børns farmor strikkede også nogle meget fine hvide strømper til alle nye børn der kom til i familien. Og os der var nærmest fik gerne et par til jul og fødselsdag, dejligt. Nu har min datter endelig fået slidt dem op som farmor har lavet og farmor er desværre ikke mere, så nu har vi selv måtte strikke nogle nye, som ligner rigtig godt.
      Jeg ved selv følgelig ikke om det er det samme mønster.
      Jeg vil gerne sende et billede til dig.

      solskinshilsner Hanne

      • Tina Dalgas 10. august 2012 at 16:51 #

        Hej Hanne

        Hvor er det dejligt. Og tusind tak for dit svar, du må meget gerne sende et billede til mig. Min mail er tinadalgas@mail.dk

  15. Mette 3. juli 2012 at 12:38 #

    Min kæreste har kaldt mig for farmor i mange år, og nu har jeg fundet farmorfabrikken :o) Lige et univers i min ånd. Kan slet ikke vælge hvor jeg skal starte i alle de fine projekter der gemmer sig i denne blog. Fantastisk!
    Stor ros og mange hilsner fra Mette

    • Mette 15. juli 2012 at 11:03 #

      Kære Mette

      Tusind tak for de fine ord og undskyld mit sene svar. Er lige kommet hjem fra 3½ uges ferie i Thailand :-)
      He he… skønt at høre, at der findes andre, der bliver kaldt farmor af kæresten ;-) Vi må holde sammen, os farmødre.

      Kh, Mette

  16. Lene Justesen 6. september 2012 at 15:36 #

    Hej Mette, jeg er ved at starte en workshop virksomhed op som tilbyder forskellige kurser indenfor forskellige tekstilfaglige emner. Jeg skal til at lave en blog. Jeg synes din blog er helt fantastisk og tænkte om vi evt. kunne tale sammen så du kunne give mig et fingerpeg om hvordan jeg kommer i gang. Du kan læse om min workshop på facebook “rebecca knuth kreative workshops”. Mvh Lene

    • Mette 6. september 2012 at 20:18 #

      Hej Lene

      Tusind tak, hvor blev jeg glad for din besked :-) Jeg har netop været inde og kigge på din Facebook-side – det ser super inspirerende ud! Jeg vil enormt gerne hjælpe (elsker at arbejde med bloggin), men jeg har desværre ikke rigtig tid :-( Jeg overvejer dog at gøre noget mere seriøst ved det og arbejder derfor selv på at lave en workshop (inkl. materiale) om krea-bloggin og hvordan man bliver god til netop det. Jeg håber at få lidt mere form på det i løbet af efteråret og når det sker, så har jeg brug for ‘prøve-kaniner’ :-) Måske du har lyst og mod på at blive det?

      Kh, Mette

  17. Linette 18. september 2012 at 21:14 #

    Sikken en fantastisk blog, fyldt med skønne kreative ting.
    Min egen “farmor-fabrik” er rimelig nystartet, men hvor er DET´ HYGGELIGT sådan at blogge.

    Når jeg sætter mig med et krea-projekt, sender jeg mange varme tanker til min storstrikkende Farmor og den evigt hæklende eller sy´ende Mormor. Farmor ville i dag være 106 år, så her stoppede strikkeriet for en del år siden, men 86 årige Mormor kan stadig finde synålen frem til mindre projekter.
    Håber jeg kan blive ved i lige så mange år :)

    -Linette

    • Mette 19. september 2012 at 21:21 #

      Jeg kunne ikke være mere enig ;-) Det er super hyggeligt og virkelig givende at blogge. Og et varmt velkommen til i de digitale kreative stuer!
      Det lyder skønt stadig at have en mormor, som er kreativ. Jeg savner virkelig begge mine bedstemødre, som lutter kreative. Det var så hyggeligt at sidde på skødet, som lille, og se det ene korssting efter det andet finde sin plads i de store og helt maleriske projekter, som flød ud af mormors hånd :-)

      Kh, Mette

  18. laila 19. september 2012 at 13:45 #

    Hej, jeg vil høre om der er nogen der kender til en strikkecafé i Århus ?

    Jeg kender til strikkebutikken Butik himmelblå & cafeen Sofies forældre.
    Vil bare lige høre om der skulle være andre ?

    Hilsen Laila

    • Mette 19. september 2012 at 21:11 #

      Hej Laila

      Jeg ved det desværre ikke :-( Men prøv evt. at skriv en besked inde under “Find en strikkeklub”. Det kan være, at der er noge århusianere, som kender til strikkecafeer i byen?

      Kh, Mette

    • Elsebeth Noer 19. oktober 2012 at 13:12 #

      Hejsa,
      Jeg kender dem ikke personligt, men der skulle være en hos “Fandango”: http://www.fandango.dk/8.php
      og hos “Strikkepinden og den lille zebra”:
      http://www.strikkepindenogdenlillezebra.dk/velkommen
      Jeg har tidligere selv ledt efter nogle – men dog ikke været der (endnu).

  19. Ingrid T. Kristensen 17. oktober 2012 at 23:14 #

    Hej
    Hvordan får jeg fat i mønstrene nederst … gratis hæklede dyr … der sker nemlig ikke noget når jeg trykker på billederne.

    vh Ingrid

    • Mette 18. oktober 2012 at 09:05 #

      Hej Ingrid

      Hun har skrevet et link på siden med billederne til hendes hjemmeside, hvor du kan finde opskrifterne. Jeg har klippet det ud her: http://www.pysselkiisen.se/index.php/mina-moenster/gratis-moenster.html

      Kh, Mette

    • Ingrid T. Kristensen 19. oktober 2012 at 14:51 #

      Hej Mette
      Det forstår jeg ikke fordi når jeg linker på hæklede dyr får jeg en masse forskellige fra Bente Poulsen og det er nogle af disse figurer/dukker jeg ønsker. Den du referere til er nogle helt andre.
      vh Ingrid

      • Mette 19. oktober 2012 at 14:56 #

        Åh, det kan jeg godt se. Jeg er vist ikke helt klar over, hvilket link det er, du trykker på?

  20. Kamma 28. oktober 2012 at 14:28 #

    Happy birthday. It is a fabulous webside you have.Keep up the good work.Love Kamma.

    • Mette 28. oktober 2012 at 18:24 #

      Tusind tak, Kamma :-) Dejligt at finde en besked fra dig helt dernede fra ‘down under’. Hils alle dernede! Knus, M

  21. Eskilda Joensen 7. november 2012 at 00:42 #

    Dejligt at finde denne hjemmeside. Er ved at grave min gamle passion, at strikke, frem igen, efter lang tids dvalen. Glæder mig at se hvad denne side indeholder. Flot ;-)

    • Mette 7. november 2012 at 09:42 #

      Tusind tak, Eskilda – hvor er det skønt at høre :-) Og endnu mere skønt at høre, at du også finde strikketøjet frem igen! Det gør mig altid så glad, når jeg møder andre passionerede strikkedamer

  22. Lise Jacobsen 12. december 2012 at 08:11 #

    Har forgæves ledt højt og lavt efter en opskrift på en babyundertrøje. Og finder den så lige her, fantastisk. Lise

    • Mette 12. december 2012 at 18:24 #

      Skønt at høre :-) Og go’ fornøjelse. Det er et dejligt projekt at strikke

  23. Vivi Johansen 20. december 2012 at 18:54 #

    Hyggeligt med din Farmorfabrikken, jeg strikker meget, så glæder mig til at studere dine opskrifter.
    Venlig Hilsen Vivi

    • Mette 20. december 2012 at 19:24 #

      Tusind tak, Vivi – det varmer at høre :-)

      • Kamma 4. februar 2013 at 14:48 #

        Hi Mette+co. Kan du please vise mig hvordan man laver “maskemarkroer”. Jeg kan ikke finde dem i bruger nogen steder. Haaber i har fundet en ny lejlighed . Lots of love til dig og Martin. Kamma.

        • Mette 4. februar 2013 at 19:49 #

          Hej Kamma

          Åh, øv – jeg ved desværre ikke, hvor man kan købe dem? Dem på billedet er nogle min veninde har købt i en garnforretning for laaaang tid siden. Jeg kender desværre kun selv til de dér maskemarkører i plastic (a la dem her: http://uldstedet.dk/tilbehoer-114/memoric-maskemarkoer-3649.html) Jeg var dog en gang på en strikkemesse, hvor en forretning solgte dem, men jeg kan simpelthen ikke huske navnet.

          Men ja – mon ikke man kan lave dem selv på én eller anden måde? Jeg prøvede lige at google det og fandt denne vejledning: http://designbydalkaer.blogspot.dk/2012/01/maskemarkrer.html

          Jeg håber, at det kan hjælpe dig lidt på vej? HILS ALLE DOWN UNDER :)

          Kh, Mette

          • Kamma 5. februar 2013 at 00:48 #

            Hi ,Mette mange tak for addressen paa maskemarkroer ,det var lige hvad jeg var ude efter .IM har sent mig dem af plastik ,de kan sagtens bruges men en smule kedelig isaer hvis du vil give dem vaek .Jeg gaar til knipling hver uge og vi bytter ideer.Laeser med glaede alt fra farmorfarbrikken.Love til dig og Martin.

            • Mette 5. februar 2013 at 08:22 #

              Jeg giver dig helt ret – dem med perler pynter, det kan man ikke helt sige om de andre :) Jeg håber, at du får lavet en masse fine markører og at modtageren bliver glad. Hils og knus herfra

  24. Line 10. juni 2013 at 19:27 #

    Kære Mette det er min første gang her på bloggen tusind tak for fantastisk inspiration det er en så skøn blog kh Line

    • Mette 10. juni 2013 at 19:42 #

      Tusind tak, Line – det varmer helt vildt :-) Kh, M

  25. Tina 26. september 2013 at 12:10 #

    Nogle gange støder man på “farlige” rev, når man surfer. Dette er en af dem. Jeg var blot på jagt efter en enkelt sølle opskrift og vupti så er man lige pludselig mere nysgerrig end bare lige. Jeg ihukommer duften af nybagte boller, den altid lækre æblekage og gaskomfuret som muliggjorde alt fra almindelig mad til syltning, saftkogeri osv. Ligeledes kan jeg endnu smage de lækre ananasæbler fra træerne i haven og hindbærrene der stod på geled på skråningen bag huset. Det var de billeder jeg fik i hovedet, da jeg landede her så man må sige navnet er godt valgt, selv om det i mit tilfælde også handler om en mormor.
    Jeg glæder mig i hvert fald til at gå på mere opdagelse her :)

    • Mette 28. september 2013 at 09:34 #

      Hej Tina, hvor blev jeg glad af at læse din besked! Jeg elsker nostalgi – og nørkleri ;-) Kh, M

  26. mia 6. januar 2014 at 20:00 #

    Hej Mette
    godt nytår…
    fedt forum for de strikkeglade…meget imødekommende blog selv for os der ikke kan holde på en strikkepind..:0)
    Jeg skriver også til dig idet jeg er på jagt efter nogle der er super glade for at strikke og som tilmed har en vis ekspertise indenfor “strikning”.
    jeg er selvstændig møbeldesigner og har haft en lille tegnestue i de sidste 11 år . Jeg er igang med at udvikle nye produkter til børn og det er her din ekspertise måske kan hjælpe mig på vej.:0)
    Jeg har brug for nogle som kan strikke/hækle nogle bamser, tøjdyr, flagranker, babyhuer, babyveste mm. Jeg har absolut ikke forstand på processen for strikning men har en masse ideer og tegninger som man kan arbejde ud fra. Måske kender du nogen, eller du selv har lyst til at deltage i dette udviklingprojekt.?
    håber at høre nærmere fra dig
    mvh
    mia

    • Mette 8. januar 2014 at 18:44 #

      Kære Mia, tak for din mail – det lyder som et rigtig interessant projekt! Og bestemt som et projekt, jeg ville ELSKE at kaste mig over. Men helt lavpraktisk mangler jeg desværre timer i døgnet, dage i ugen. Så jeg må desværre springe over. Men jeg håber, at du finder nogle at krea-udvikle med. Jeg vil mægtig gerne se resultatet, når du kommer dertil :) Kh, Mette

  27. Charlotte 12. december 2014 at 13:01 #

    Hej.
    Jeg har ikke været fordi din side før, men…. din beskrivelse af en farmor får tårerne frem i øjenkrogen sammen med lysten til at spørge om hvorfra du kendte min Farmor.
    Jeg glæder mig til at kigge nærmere her.

  28. Nette 25. februar 2015 at 01:03 #

    Hej Mette.
    Nu har jeg igennem længere tid fulgt dig på Instagram og først nu fik jeg taget mig sammen til, at komme herind og kigge – Hvor ER jeg glad for, at jeg gjorde det!! Det er jo en helt igennem fantastisk side! – Og sikke en hygge!
    Tak fordi du deler alle dine fine ting – og ikke mindst opskrifter med mig!!

    Jeg laver selv en del forskellige krea, ting, så her føler jeg mig hjemme!!

    Tak for mange hyggelige stunder!

    Mange hilsner Nette.

  29. Signe 23. januar 2017 at 11:06 #

    Hej Mette.
    SIKKE en fin og inspirerende blog… Kan godt være, du for en tid kommer til at være “miniblogger”, men jeg vil med stor glæde orientere mig videre her på din hjemmeside og finde inspiration. Du skriver humoristisk og personligt, og det gør det jo bare rigtig sjovt at følge med i…
    Mange tanker fra
    Knitchicken Signe Marie

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates